Q-Transportmateriel / Q-System – Stand K8320.07

Q-Systems logistikprogram er baseret på modulprincippet, således
forstået at alle typer transportører kan sættes sammen ligesom Lego
klodser. Indtil nu har programmet omfattet en lang række lineære
AGVere, ofte betegnet transfervogne, og med kompletteringen af
programmet via den nye AGV, er programmet nu fuldt dækkende.

AGVen skræddersyes til den enkelte
virksomhed

Det nye er, at AGV-konceptet er opbygget som en matrix, ud fra
hvilken den enkelte kunde kan vælge mellem forskellige muligheder
m.h.t såvel den mekaniske opbygning som navigationsmetoden.

AGVens  transportbane, der funktionelt skal passe til
virksomhedens øvrige banesystemer, kan derfor være ruller, kæder,
bånd etc.

AGVen er udstyret med en specialdesignet styringsunit,
betegnet  “Q1-Control”,  som styrer både kørslen,
baneenheden til af- og pålæsning af gods og sikkerhedsscannerne i
kørselsretningerne.  AGVens Q1-styring kommunikerer med
virksomhedens WMS eller MESH system, hvorigennem AGVen får instruks
om kørselsmønstret fremadrettet.

AGVen er batteriedrevet, men også her er der flere muligheder,
som vælges ud fra forskellige kriterier, kørselstimer, godsets
vægt, kørsel i bemandet/ubemandetområde m.v.

Der er derfor frit spil på alle hylder, således at den enkelte
kunde får lige netop den løsning, der passer til hans behov – og
til en meget lavere pris end traditionelle AGVere.

Q-System præsenterer den nye AGV på stand 8320.07 på hi15
messen