ODU – Spidskompetence hjemme igen i konnektorbranchen
Med Per Jelstads ansættelse hos ODU GmbH’s danske afdeling
følger også to årtiers erfaring fra den helt tunge gren af
mobiltelefonproduktionen
Hvis man har stiftet bekendtskab med Per Jelstad (58) inden for
de sidste to årtier, så er måske ikke lige i forbindelse med salg
af forbindelsesteknik, men nok snarere inden for mobiltelefonien –
eller EMS-segmentet. Per Jelstad har nemlig fulgt en stor del af
det danske – og europæiske – mobileventyr fra første parket –
indtil det migrerede væk fra det europæiske kontinent.
Per Jelstad har nemlig prøvet det det meste inden for produktion
af mobiltelefoner. Den del af karrieren startede med en ansættelse
hos konnektor producenten JST i Belgien, hvilket igen førte til en
ansættelse i 90’erne hos Foxconn, hvor han var produktionsmæssigt i
kontakt med de fleste mobiltelefonproducenter i Europa. Karrieren
inden for mobiltelefonien toppede i Per Jelstads tilfælde som chef
for Foxconn´s udviklingsafdelinger i Europa indenfor mobiltelefoni,
hvor kunderne var Nokia og Sony Ericsson.
Da det europæiske mobiltelefon eventyr ebbede ud, rykkede Per
Jelstad over til Danchell i Jyderup.
Per Jelstad er selvfølgelig ikke sprunget direkte ud i jobbet som
europæiske salgschef for JST og Foxconn. Han har tidligere – også i
to årtier – arbejdet med salg af elektromekanik hos mer-el, Sophus
Berendsen samt Hans Følsgaard, og fra den funktion kendte Per
Jelstad Mads Haastrup, der var indkøber hos Brüel & Kjær.
Per Jelstad og Mads Haastrup mødte igen hinanden under
drone-dagene i Odense denne sommer. ODU manglede en
produktspecialist i Danmark og nu er Per Jelstad rykket ind i ODU’s
danske kontor på Amager, hvor han og Mads Haastrup varetager
ODU’s store, professionelle program af forbindelsesteknik, og hvor
de ydelser, som ODU tilbyder i forbindelse med montage af kabler og
lignende forædling af konnektorerne harmonerer godt med PerJelstads
viden om produktion og elektromekanik.
Du kan træffe Per på Herning Industrimesse, 2015, 22. – 24.
september, på ODU’s stand G-5746.
ODU Denmark
Reg. sales manager, Mads Haastrup
Lergravsparken 53
2300 Kbh. S
Tlf.: 22 33 53 35
E-mail: mads.haastrup@odu.de






