Heliscope – Optimering af databehandling fra droneoptagelser

Dette billede illustrere Heliscope – Optimering af databehandling fra droneoptagelser

Heliscope ApS er specialiseret i droneinspektion af
højspændingsnet. Samtidig har virksomheden udviklet eget software,
Scopito, der bl.a. kan koble droneoptagelser med mastepositioner og
kortdata. Det er nemlig virksomhedens overbevisning, at det helt
store potentiale inden for droneoptagelser ligger i effektivt at
kunne behandle og præsentere store mængder dronedata.

Midler til udvikling af effektiv
databehandling

Med den nye InnoBooster-bevilling på kr. 500.000 har Heliscope ApS
nu mulighed for bl.a. at investere i flere kernekompetencer til
udvikling af løsninger til databehandling fra droneoptagelser.

Virksomheden har via samarbejde med Business Academy Aarhus
allerede hyret Edgaras Petovradzius ind i et praktikforhold. Sammen
med direktør i Heliscope ApS Ken Falk skal han arbejde på at udvide
forretningspotentialet for de nye løsninger, herunder bl.a. at
kigge på nye markeder, hvor de nye løsninger kan skabe værdi.

– Vi vil udvikle løsninger, der automatisk kan udpege
problemområderne på højspændingsnettet. Så i stedet for at gennemgå
10.000 billeder, kan man nøjes med at vurdere fx tre
problembilleder, siger Ken Falk.

– Samtidig forventer vi, at virksomhedens nye kompetencer også
kan bringe os ind på nye markeder, fx inspektion af mobilmaster,
vindmøller og jernbanenettet.

Internationalt skalerbar inden for to år
Bevillingen betyder, at Heliscope ApS inden for overskuelig
fremtid vil stå med et innovativt og unikt produkt og have opbygget
specialkompetencer inden for automatisk billedbehandling.

– Vi vil få mindre fokus på at udføre selve droneinspektionerne
og mere fokus på softwaren. Det vil gøre vores virksomhed mere
attraktiv i udlandet, da vi kan teame op med droneoperatører verden
over, som kan bruge vores produkter til at forøge værdien af deres
inspektioner, slutter Ken Falk.

Yderligere information
Ken Falk, direktør, Heliscope ApS, tlf. +45 71 99 29 03

Cookie-indstillinger