DS – Ny ISO 14001 giver bedre miljøledelse

Dette billede illustrere DS – Ny ISO 14001 giver bedre miljøledelse

En ny version af ledelsestandarden, der bliver et endnu stærkere
værktøj til at opnå synlige miljøresultater, er
netop udkommet.

ISO 14001 bruges i dag af virksomheder og organisationer i alle
størrelser og inden for alle brancher og
sektorer som et ledelsesværktøj til at styre håndtering af
miljøpåvirkninger, reducere ressourceforbruget og
give ledelsen overblik over virksomhedens miljøperformance. En ny
version af standarden er netop
udkommet, og den byder på mange væsentlige ændringer, som bl.a.
øget fokus på ledelsens rolle og flere
krav til miljøkommunikation.

– ISO 14001 bliver brugt i rigtigt mange virksomheder som et
værktøj til at styre og styrke miljøindsatsen og
dermed opnå synlige resultater, der i sidste ende også kan ses på
bundlinjen. Samtidig er den et internationalt
anerkendt miljøledelsessystem, der kan være med til at åbne døre
til nye markeder, siger Jesper Jerlang,
standardiseringsdirektør i Dansk Standard.

Det kan den danske enzymproducent Novozymes, der med brug af ISO
14001 har opnået store besparelser
på vand- og energiforbruget, nikke genkendende til.
– Vi ønsker et system, som vores kunder, samarbejdspartnere og
myndigheder anerkender. Derfor har vi i
Novozymes valgt at arbejde efter ISO 14001, der globalt er det
mest anerkendte miljøledelsessystem. Det
betyder bl.a., at vi de seneste år har opnået betydelige vand- og
energibesparelser, fortæller Kent Nybo
Mølsted, manager i Novozymes A/S.

Med den nye ISO 14001 bliver værktøjet ifølge Dansk Standards
standardiseringsdirektør endnu stærkere.
– Ledelsesstandarden skal nu i endnu højere grad end tidligere
forankres i topledelsen og understøtte og
spille sammen med virksomhedens strategi. Samtidigt er der fokus
på, at virksomheden hele tiden optimerer
miljøindsatsen. Dermed kommer den nye ISO 14001 til at spille en
endnu vigtigere rolle og give øget udbytte
for virksomheden, siger Jesper Jerlang.

Til redaktionen: For yderligere oplysninger kontakt
presseansvarlig Lisa Olufson Klæsøe på 27 12 93 69.

Fakta om ISO 14001:2015
• ISO 14001 kan bruges af enhver organisation, stor eller lille,
uanset dens virkefelt.
• ISO 14001 udkom første gang i 1996.
• Den nye version af ISO 14001:2015 for miljøledelse er netop
udkommet på engelsk. Den endelige,
dansksprogede udgave forventes at ligge klar ultimo oktober.
• Dansk Standard har som den nationale
standardiseringsorganisation spillet en aktiv rolle i udviklingen
af den
nye version af ISO 14001.
• Med den nye ISO 14001 introduceres en ny og overordnet fælles
struktur for alle ledelsesstandarder. Det
bliver således nemmere at arbejde med flere ledelsesstandarder, fx
miljøledelse og kvalitetsledelse, i samme
organisation.
• Der er en overgangsperiode på tre år, inden de organisationer,
der I dag er certificerede, skal leve op kravene
i den nye ISO 14001:2015 udgave. Skæringsdatoen for at leve op til
certificeringskravene i 14001:2015
udgaven, bliver således den 15. september 2018.
Overblik over de væsentligste ændringer i ISO 14001:2015:

Topledelsen får større rolle
I den nye ISO 14001 er topledelsens rolle tydeligere beskrevet.
Det er blevet mere eksplicit, hvad
topledelsen skal gøre. Fx skal ledelsen i højere grad tage
ejerskab for at arbejde med de væsentlige
miljøforhold som de selv har være med til at udpege, på linje med
resten af organisationens overordnede
strategiske retning. Det skal være med til at sikre at
miljøledelsessystemet bliver en mere integreret del af
hele organisationen.

Proaktiv indsats og løbende forbedringer
Det er ikke nok blot at implementere et ledelsessystem. Den nye
version af ISO 14001 har fokus på løbende
forbedringer, der skal sikre, at organisation og system følges ad,
og at miljøindsatsen hele tiden optimeres.

Livscyklus tankegangen er i fokus
I den nye version af standarden er det også som noget nyt
beskrevet mere tydeligt, hvordan organisationen
skal forholde sig til sine produkters forskellige trin i et
livscyklusperspektiv.

Større rolle i organisationen
Den reviderede ledelsesstandard vil sikre, at miljøledelse nu
bliver fuldt integreret i organisationen og på
linje med det strategiske niveau.

Øgede krav til virksomhedens
kommunikation

Virksomheder skal forholde sig aktivt til deres interessenter og
forholde sig til dem gennem deres eksterne
kommunikation på linje med miljøledelsessystemet.

Cookie-indstillinger