Lindab – Nye porte kan spare virksomheden for tusindvis af kroner
Ifølge producenten Lindab, der fremstiller og rådgiver om
energirigtige byggekomponenter, er industriporten et af de mest
oplagte steder at sætte ind, når det kommer til at minimere
varmespild.
Om kort tid banker efteråret på døren, og virksomhederne
begynder at skrue op for varmen. Der er dog mange penge at spare på
varmeregningen, hvis virksomheden får set portene efter i sømmene.
Sådan lyder beskeden fra producenten Lindab, der er specialiseret i
energieffektive portløsninger.
“Gamle industriporte er en af de helt store syndere, når det
kommer til varmetab. Derfor er det både et oplagt og enkelt sted at
sætte ind med en mere energivenlig løsning. De nye porte er langt
mere effektive til at holde kulden ude, og så tjener de sig tilmed
hurtigt selv hjem igen,” siger René Jensen, salgschef for
projektsalg hos Lindab.
Stort uudnyttet potentiale
Det nyeste energiindeks fra tænketanken Mandag Morgen viser, at
kun halvdelen af Danmarks 1.000 største virksomheder har igangsat
renoveringer af deres bygninger. Samtidig mener 67%, at
tilbagebetalingstiden er det vigtigste, når de overvejer at
energieffektivisere. Og her er en energivenlig portløsning en af de
bedste investeringer, forklarer René Jensen.
“Tilbagebetalingstiden varierer naturligvis alt efter rummets
størrelse og antallet af porte. Men vi har set besparelser på alt
fra 2.000 kr. til 11.000 kr. om året. Så der er ingen tvivl om, at
det kan betale sig at skifte til en ny og mere energivenlig port,”
siger han.
Høj isoleringsevne
Lindab leverer danskproducerede porte med en isoleringsevne, også
kaldet U-værdi, på helt ned til 1,2W/m2K. Det til trods for at
Bygningsreglementet kun forskriver en U-værdi på 1,8W/m2.
“Når vores porte har så lave U-værdier, hænger det sammen med en
såkaldt kuldebroadskillelse, som er placeret i midten af panelet.
Vi adskiller kulden og varmen med en gummipakning og kan på denne
måde nedbringe varmetabet,” forklarer René Jensen.
Få tilskud til en ny port
Selvom porten er et af de billigste steder at energieffektivisere,
er der stadig mange virksomheder, som ikke har gjort det endnu. Men
det kan faktisk vise sig at være en mere overkommelig investering
end man skulle tro. Det er nemlig de færreste, der husker at
medregne det landsdækkende energisparetilskud.
“Vi oplever desværre, at man virksomheder ikke kender til
muligheden for at få energisparetilskud til energirigtige
investeringer som eksempelvis en ny port. Det er ærgerligt, for der
kan være mange penge at spare,” siger René Jensen.
Lindab og Dansk Energirådgivning har indgået et samarbejde, hvor
de har regnet sig frem til, at man som udgangspunkt kan få 44 ører
pr. sparet kWh i energitilskud.






