AVN Teknik – Status på hi-15!

Dette billede illustrere AVN Teknik – Status på hi-15!

AVN Tekniks salgsdirektør Henrik Sahl Bech var meget begejstret
for det store fremmøde og opbakning til hi-messen og var især
imponeret over den store interesse, som de besøgende udviste for at
finde tekniske løsninger, som kan nedbringe
produktionsomkostningerne.
“Vi har haft nogle helt fantastiske messedage, på begge vores
stande i hal M og hal D, lige siden tirsdag morgen klokken 8.30,
hvor dørene blev åbnet til hi-15. 
Det har helt klart givet en større aktivitet, at svejsning har
været repræsenteret på dette års hi-messe i hal D. Det har været
ideelt for os, at vi har kunnet fremvise PFERDs store
slibesortiment, da svejsning og slibning supplerer hinanden. Vi har
haft så mange besøgende på vores slibestand, at der på et tidspunkt
var kø ude på gangen for at komme ind på selve standen.
Demoslibningerne, der blev udført “LIVE”, var også med til at
tiltrække publikum. De besøgende på standen kunne ved selvsyn se de
fordele, som PFERDs slibeprodukter yder i aktion. Det gør altså et
større indtryk end blot at se; et produkt i en brochure.
Demoslibningerne viste netop, hvorfor PFERDs hårdmetalfræsestift i
hugning STEEL og Combi Clik monteringssystem var blevet præmieret
med hi-MARKS stjerner af messekomitéen.
Vi har også nydt godt af, at Rønde Industriteknik udstillede på en
stor stand med Costa slibemaskiner, hvor vi leverer store VSM
slibebredbånd,” udtaler Henrik Sahl Bech.
Der var fokus på forretningsområderne automation og montage i hal
M. Der blev fremvist bespændingsværktøjer og el-skruetrækkere, fra
den anerkendte producent Desoutter og ergonomiske montageløsninger
som AVN Teknik har gennemført for nogle af verdens største
vindmølleproducenter. Automation viste bl.a. nyheder fra
producenten Thomson.
Der var stor interesse for producenten Thomsons aktuatorer, som kan
klare salt, gødning og meget aggressive væsker. Aktuatoren har en
tæthedsgrad på IP69K, hvilket gør rengøring med højtryksspuling
mulig, og som eliminerer behovet for investering i ekstra
beskyttelse og vedligeholdelse. Der var også stor interesse for den
hi-MARKS præmierede Motorized Lead Screw, som kan optimere
motorkonfigurationer og øge belastningen med op til 30% – uden at
ændre på motorstørrelsen.
“Der har været rigtig god aktivitet i hal M, og det lykkedes os at
få en stor ordre hjem på linære føringer. Der ligger også en masse
spændende “leads”, som vi skal i gang med at bearbejde nu, og
antallet af messerapporter vidner også om, at hi-15 har været en
stor succes. 
Hi-messen formår at vise mange facetter af dansk industri, og MCH
har med deres mange tiltag herunder forskellige konferencer og
foredrag, virkelig bidraget til det store antal besøgende. Der skal
derfor lyde en stor ros til hele MCH teamet bag dette års hi-messe,
som har gjort en stor indsats for os som udstillere, og for at
hi-15 skulle blive en succes – og det blev den heldigvis,”
afslutter Henrik Sahl Bech

Cookie-indstillinger