SWEDOOR – Dørproducent lancerer DS-certificerede stålrammedøre og –partier

Dette billede illustrere SWEDOOR – Dørproducent lancerer DS-certificerede stålrammedøre og –partier

De nye stålpartier er designet til sygehuse, institutioner og
domiciler og fuldender SWEDOORs brede sortiment af dørløsninger i
stål.                      

På baggrund af mange års erfaring med udvikling og produktion af
løsninger i stål lancerer JELD-WEN, som står bag SWEDOOR, nu en
helt ny serie med stålrammedøre og -partier til indvendig brug.
Stålpartierne er DS-certificerede og lever derfor op til de strenge
danske krav for brandsikkerhed.

Stålpartierne udmærker sig ved høj slidstyrke og sikkerhed samt
ved muligheden for at skabe elegante og pladsbesparende
dørløsninger. Samtidig imødekommer stålrammedørene og -profilerne
de særligt høje krav, der stilles fra blandt andre sygehuse,
institutioner, produktionsvirksomheder, lufthavne og
indkøbscentre.

Stålrammedørene og -partierne kan anvendes rigtig mange steder,
hvor der er særlige ønsker til design, sikkerhed og hygiejne.
Derudover betyder DS-certificeringen, at man får nogle af de mest
brandsikre dørløsninger på markedet.

SWEDOOR har i flere år tilbudt et bredt udvalg af produkter i
stål, blandt andet glaspartier, sikkerhedsdøre og karme. De nye
stålpartier fuldender SWEDOORs sortiment, der nu kan levere den
fulde pallette inden for brandsikre dørløsninger i stål. Det
betyder blandt andet, at købsprocessen bliver markant lettere for
kunderne, der nu kun skal handle ved én leverandør.

Stålrammedørene og -partierne er baseret på to grundmodeller
udviklet til både isolerende og ikke-isolerende brandsikring. Til
udsatte miljøer med behov for højere korrosionsklasse fås
stålrammedørene og -partierne i galvaniseret, rustfri og rustfri
syrefast stål. De leveres endvidere med pulver- eller vådlakering i
standard NCS og RAL-farver for elegante udtryk og brede
designmæssige anvendelsesmuligheder.

Læs mere om JELD-WENs stålrammedøre og -partier på
hjemmesiden.

Cookie-indstillinger