RIVAL – Tæt partnerskab med Grundfos

Dette billede illustrere RIVAL – Tæt partnerskab med Grundfos

Medarbejderne hos RIVAL har over en længere periode arbejdet tæt
sammen med Grundfos’ Teknologicenter om udvikling og produktmodning
af et nyt pumpehus, som efterfølgende skal produceres på Grundfos’
fabrik i Serbien og sælges globalt primært i USA. RIVAL har også
ansvaret for at uddanne medarbejderne i Serbien og indkøre
produktionen. “Vi har valgt at samarbejde med RIVAL på denne
opgave, fordi de netop besidder nogle kompetencer, vi ikke selv har
internt hos Grundfos,” siger Technology Specialist Erik Jæger
Thomsen fra Grundfos.
“Vi har fået opbygget et tæt partnerskab, hvor begge parter har
lyttet til – og lært af hinanden, hvilket har været yderst
værdifuldt for resultatet.”

Stor tryghed
For Grundfos har det haft afgørende betydning, at man gennem hele
processen har følt sig fuldstændig trygge ved samarbejdet med RIVAL
og har haft vished for, at opgaven ville blive løst til fuld
tilfredshed. “Vi vidste fra starten, at RIVAL netop besad de
kompetencer, vi havde behov for,” siger Erik Jæger Thomsen. 
“Deres bearbejdningserfaring kombineret med lysten til at indgå i
et fælles udviklingsprojekt er helt unik. Specielt værkfører Glenn
Scharling har budt ind med alternative måder at gribe tingene an
på, hvilket har haft stor værdi for processen. Glenn siger tingene
lige ud, hvilket fungerer rigtigt godt i det daglige samarbejde.”
Hertil kommer, at RIVAL i stort omfang arbejder med de samme
programmer og måleudstyr (Zeiss målemaskine) som hos Grundfos.
Dermed bliver det væsentligt lettere at overdrage tingene
efterfølgende.

Overdragelse af viden og kompetence
RIVAL har det fulde ansvar for at indkøre de maskiner, værktøjer
og programmer, som skal anvendes i produktionen i Serbien. RIVAL
har undervejs haft besøg af de medarbejdere fra Serbien, som
efterfølgende skal stå for produktionen af pumperne. Her er der
blevet overdraget viden og erfaring til de serbiske medarbejdere.
“I Serbien er de temmelig grønne, når det gælder denne form for
produktion. Det har derfor stor betydning for deres fremtidige
arbejde, at der er sket vidensoverførsel fra medarbejder til
medarbejder,” siger Erik. RIVAL deltager også ved selve indkøringen
af maskinerne og produktionen i Serbien. I løbet af september
rejser maskinarbejder Frederik Petersen sammen med Glenn eller
salgschef Christian Aarup til fabrikken uden for Beograd og bliver
et par uger.

Yderst tilfredse
“Vi er på alle måder yderst tilfredse med samarbejdet med RIVAL på
denne opgave. De har netop været den partner og
kompetenceleverandør, vi havde brug for, og vi har på mange måder
oplevet samarbejdet, som om vi var del af samme virksomhed,” siger
Erik. “Hertil kommer, at de ikke går på kompromis med kvaliteten.
Vi kan helt afgjort få gavn af at fortsætte samarbejdet med RIVAL
på andre projekter fremover.”

Cookie-indstillinger