Eplan Data Portal – Mere end 100 producenter

Dette billede illustrere Eplan Data Portal – Mere end 100 producenter

For første gang bliver mere end 100 producenter repræsenteret i
portalen, når SPS IPC Drives starter i november. Med omfattende
komponentdata vil portalens mere end 90.000 brugere over hele
verden være i stand til at forenkle og accelerere deres
designprocesser. De nødvendige makroer, komponentdata og 3D-data
til konstruktion af et virtuelt styreskab kan nemt og direkte
integreres i CAE-designet.

Med opstarten af SPS IPC Drives bryder Eplan Data Portal en
opsigtsvækkende rekord. Over 100 producenter – mange af dem fra de
europæiske, asiatiske og amerikanske markeder – har integrereret
deres produkt data i portalen. I midten af oktober var der allerede
99 producenter, der havde lagt mere end en halv million
kvalificerede enheds- og produktdata ind i portalen – i slutningen
af november bør der være omkring 110 producenter. Antallet af nye
medlemmer er også interessant: I 2015 alene var Eplan i stand til
at få 30 nye producenter som medlemmer. En ting, der blandt andet
har spillet ind på denne usædvanlige succes, er den nye data wizard
til producenternes artikler.Baseret på Excel-teknologi kan
producenternes data nu blive tilgængelige på portalen endnu nemmere
med tryk på en knap. Producenterne behøver ingen særlig know-how –
teknologien kan også skelne mellem forretningsmæssige og grafiske
data i de tildelte kolonner og samle det hele intuitivt. Flere end
ti producenter af klemmer, kabler, stik og sensorer har allerede
oplevet, hvor nem den nye integration er.

Yderligere 1,2 millioner datasæt pr.
konfigurator

Men det slutter ikke med mere end en halv million datafiler fra
producenterne: De, der anvender måleinstrumenter, får yderligere
1,2 millioner variationer af enhedsdata, som kan konfigureres til
enhver specifikation. Oven i dette har producenten af
måleinstrumenter Endress+Hauser allerede integreret eksisterende
web-konfiguratorer i Eplan Data Portal-interfacet via web
front-end. Baseret på Eplan Engineering Configuration (EEC), som er
online bagved, og i kombination med dataportalen kan en overflod af
mulige variationer konfigureres online.

Global ekspansion

Nye producenter inden for måleteknologi er blandt andre Janitza
med deres panelmonterede måleinstrumenter, Ziehl med måle- og
monitoreringssystemer og Flowserve, en amerikansk producent af
måleinstrumenter. Andre nye medlemmer fra USA er Mencom, Priority
Wire & Cable og Comtran Cable, som alle er succesrige
kabelproducenter, Molex fra kabel- og stikområdet og Hubbell, som
også er en amerikansk producent af konnektorer. Eplan Data Portal
er derfor blevet det internationale samlingssted for produktdata.
Det mest betydningsfulde medlem fra Kina er Chint – en af Asiens
største producenter af automationsteknologi. Noark – et
datterselskab af Chint – har også gjort kontakter og afbrydere
tilgængelige på portalen. Liaoning Create Cable fra Kina producerer
kabler, og Ningbo GOOSVN Electronic er stikproducent og henvender
sig til det asiatiske marked og markedet omkring Stillehavet.
Europæiske producenter har selvfølgelig også bidraget som for
eksempel ILME, der er en italiensk stikproducent, KEBA, der er en
østrigsk automationsproducent, og Rotex, der er en svensk producent
af tilbehør til huse og kabelgennemføringer. Kabelschlepp har lagt
energikæder og transportbåndssystemer ind, Hirschmann er involveret
med sine ethernet-kontakter og andre producenter såsom Citel, HBM,
Klemsan, Lumberg, Promet og Sensopart fuldender portalen med sine
data.

Konklusion:

 Brugerne får produkt- og enhedsdata af høj kvalitet, hvis
brede vifte tilbyder globale producenter en ideel, fleksibel
platform til ægte “global konstruktion”. Data kan inkorporeres i
projektet 1:1 og garanterer brugerne hurtigt, effektivt design, der
tager højde for producenternes nyeste data. Den enorme diversitet
tillader den største fleksibilitet i designprocessen. 

 SPS IPC Drives

 Halle 6, Stand 210

 Kilde: Eplan Software & Service.

Cookie-indstillinger