Dansk Energi – Ny eksport-alliance præsenterer trædesten til vækst

Dette billede illustrere Dansk Energi – Ny eksport-alliance præsenterer trædesten til vækst

De fem styrker for Danmark vil gerne finde løsninger på Danmarks
vækstudfordring, og præsenterer derfor i dag tre trædesten til
vækst på en konference på Christiansborg.

Danmark bør fortsat være et af verdens rigeste lande. Den
ambition vil en ny alliance af fem danske styrker gerne være med
til at forløse. Derfor præsenterer de fem danske styrkepositioner:
fødevarer, søfart, medicin, turisme og energi tre trædesten til
vækst på en konference i dag på Christiansborg under overskriften
“Fem Styrker for Danmark”.

– Vi kan i Danmark gøre meget for at blive et endnu bedre land
at drive virksomhed fra. Det kræver en erhvervspolitik, der går på
to ben. Dels skal vi fokusere på at forbedre de generelle
rammevilkår, dels tænke sektorspecifikt for at fjerne forhindringer
for de respektive erhverv, skriver de fem direktører for Landbrug
& Fødevarer, Danmarks Rederiforening, LIF, HORESTA og Dansk
Energi i et fælles indlæg i Børsen i dag.

Udenrigsminister Kristian Jensen deltager på regeringens vegne i
konferencen. De fem styrker roser V-regeringen for at ville
fortsætte tidligere regeringers vækstteams.

– Regeringen fortjener ros for at videreføre ambitionen om
sektorspecifikke vækstinitiativer. Det skaber en ramme for at høvle
de knaster af, som bremser de enkelte erhverv, men som overses i
den politiske debat. Vi skal dog samtidig videreudvikle de
generelle erhvervsvilkår, lyder det i det fælles indlæg.

De fem styrker foreslår, at videreudviklingen af de generelle
erhvervsvilkår sker via tre trædesten:

· Tænk innovativt: En ambitiøs F&U-indsats og uddannelser,
som matcher morgendagens arbejdsmarked, skal gå hånd i hånd med
nytænkning fra myndighederne i kommende vækstplaner.

· Tænk globalt: Vores rammevilkår bør løbende holdes op imod de
vigtigste konkurrenters, så særregler, overimplementering eller
skæve skattevilkår ikke hindrer ny vækst. Fundamentet for dette
skal være en aktiv dansk indsats for øget frihandel.

· Tænk tiltrækning: Det skal være nemt at investere og etablere
sig i Danmark. Vi er en lille åben økonomi, der hænger tæt sammen
med udlandet. Vi skal løbende fjerne hindringerne, så vi kan byde
nye investeringer velkommen til Danmark.

Cookie-indstillinger