Inwido udpeger ny adm. direktør i Danmark

Dette billede illustrere Inwido udpeger ny adm. direktør i Danmark

Han kommer fra en stilling som CEO i Arla Foods USA og overtager
Inwido-posten fra nuværende adm. direktør i Danmark Mads Storgaard
Mehlsen fra januar 2016.

­- Det er med stor glæde, at vi byder Asger Drewes Jørgensen
velkommen som ny administrerende direktør i Inwido Denmark, siger
Håkan Jeppsson, President og CEO for Inwido-koncernen og
fortsætter:

– Asger er en erfaren, international leder med en imponerende
track record, og jeg er sikker på, at vi i Asger har fundet den
rette leder til at stå ved roret på det danske marked.

Asger Drewes Jørgensen, 40, har en Master of Science fra
Copenhagen Business School og har gennem de seneste otte år haft
forskellige stillinger i Arla-koncernen. Siden 2012 har han
besiddet stillingen som President og CEO i Arla Foods USA. Før Arla
arbejdede han hhv. for Coloplast og som erhvervskonsulent i
Deloitte i Danmark.

Asger Drewes Jørgensen tiltræder som ny adm. direktør den 18.
januar 2016 og indtræder på samme tid også i Inwido-koncernens
ledelse. Han overtager direktørposten fra den nuværende adm.
direktør i Inwido Denmark Mads Storgaard Mehlsen, som tidligere på
året blev udpeget som Senior Vice President Business Area Emerging
Business Europe i Inwido-koncernen.

– Inwido Denmark har haft en meget positiv udvikling de seneste
år. Strategien er at vokse og styrke vores position yderligere i
Danmark i de kommende år, og med sine analytiske evner og
driftserfaringer fra særdeles forbruger- og konkurrencedrevne
markeder kommer Asger til at yde et markant bidrag til denne
udvikling, konkluderer Håkan Jeppsson.

Cookie-indstillinger