FRI – Regeringen skaber usikkerhed om store infrastrukturprojekter

Dette billede illustrere FRI – Regeringen skaber usikkerhed om store infrastrukturprojekter

Den stigende usikkerhed om statslige infrastrukturprojekter gør
det mere risikofyldt at byde på dem. Det kan i sidste ende gøre det
dyrere for staten at bygge.
                                
“Når der på den måde skabes usikkerhed om, hvorvidt de projekter,
som staten er involveret i, bliver til noget, så bliver den ekstra
risiko afspejlet i prisen. Virksomhederne kan ikke gemme de timer,
medarbejderne allerede har brugt til senere. Det skaber usikkerhed
i de rådgivende ingeniørvirksomheder og i andre virksomheder, der
arbejder med infrastruktur. Samtidig får statslige
“måske”-projekter negative konsekvenser i forhold til
virksomhedernes strategier med at vinde opgaver andre steder. Den
binding af ressourcer, som det skaber, betyder færre indtægter og
dårligere produktivitet,” siger Henrik Garver administrerende
direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.

I FRI’s seneste konjunkturanalyse fra oktober 2015 ses
konsekvensen også, idet markedet for infrastruktur er reduceret
markant. Det har betydning for antallet af arbejdspladser i
sektoren. Men nok så væsentligt medfører manglende
infrastrukturinvesteringer et reelt samfundstab.

“Vi har som samfund behov for at vedligeholde og forny broer og
veje, så vi har et robust vejnet. Og det kan undre, at regeringen
undlader at bruge de penge, som allerede er afsat til
Storstrømsbroen. Broen er et godt eksempel på, hvor sårbar vores
infrastruktur kan være, da den lukkede i over en måned i 2011 med
forlænget rejsetid til følge. Det er samtidig en bro fra 1931, som
samfundet hvert år bruger over 10 mio. kr. på at vedligeholde,”
siger Henrik Garver.

Cookie-indstillinger