Teknologisk Institut – Vindmøllevinger skal kunne genbruges

Dette billede illustrere Teknologisk Institut – Vindmøllevinger skal kunne genbruges

Projektet DreamWind søger at løse dette problem ved at finde nye
veje til fremstilling af genanvendelige kompositmaterialer til
vindmøllevinger. Derudover sikres, at genanvendte materialer kan
bruges ved fremstilling af nye vinger.

I DreamWind-projektet samarbejder Vestas, en
Vestas-materialeleverandør, Aarhus Universitet og Teknologisk
Institut om at udvikle nye kompositmaterialer til
vindmøllevinger.

Det bliver op til dette firkløver at opnå genanvendelighed
gennem brug af biobaserede ressourcer eller genbrugsmaterialer
eller ved fremstilling af stimuli-responsive materialer, som kan
skilles ad efter vindmøllens levetid.

– Projektet bygger på nogle stærke forskningskompetencer inden
for materialeområdet på Aarhus Universitet. Med Innovationsfondens
investering får vi nu mulighed for at udvikle nye smarte
materialer, der vil kunne ændre form eller adskilles, når det måtte
ønskes efter endt brug. Dette bliver et vigtigt projekt, som vil
kunne få stor indflydelse på den måde, hvorpå materialer
genanvendes i fremtiden, udtaler professor Kim Daasbjerg, Institut
for Kemi, Aarhus Universitet.

Vestas er den førende virksomhed inden for den globale
vindindustri:

– I Vestas har vi fokus på at reducere LCOE (Levelized Cost of
Energy) samt på yderligere at fremme vindenergiens bæredygtighed.
DreamWind leverer på begge disse områder, udtaler Anders Vedel, CTO
i Vestas.

– Vi ser dette projekt som en naturlig forlængelse af vores
samarbejde med Ellen MacArthur Fonden om cirkulær økonomi og
fastholdelse af materialer som højværdiressourcer, der skaber værdi
også efter produktets levetid, tilføjer Neil Jones,
seniorvicedirektør for kvalitet, sikkerhed og miljø hos Vestas.

Danmark er et foregangsland for bæredygtig og innovativ
produktion. Projektet skal i den sammenhæng dels bidrage til
Vestas’ position som verdens førende leverandør inden for
bæredygtig vindenergi. Dels hjælpe til med at positionere Aarhus
Universitets og Teknologisk Instituts stærke kompetencer inden for
polymer- og kompositkemi med henblik på efter projektet også at
kunne fremme øget genanvendelighed i andre industrier, der ligesom
vindindustrien bruger kompositter.

– DreamWind-projektet vil styrke vores miljøkemiske kompetencer.
Vi forventer på den baggrund at kunne hjælpe virksomheder i flere
andre brancher til bedre ressourceudnyttelse, afslutter Mikael
Poulsen, centerchef på Teknologisk Institut.

Samfundspotentiale:

Genanvendelige materialer i vindmøllevinger er en miljøgevinst
for samfundet. Den cirkulære økonomiske tilgang vil sikre, at
kompositmaterialerne skaber værdi også efter produktets levetid, og
der vil endvidere blive skabt nye arbejdspladser i hele
genanvendelseskæden.

Cookie-indstillinger