Sigma Estimates – Regneark droppet – Byggefirma sikrer økonomien med professionel kalkulation
For at sikre økonomien i projekterne, spare en masse tid i
tilbudsfasen samt sikre et godt overblik, så har entreprenørfirmaet
HHM A/S for længst skiftet regnearket Excel ud med
kalkulationsprogrammet Sigma.
Overblik og tryghed
Før HHM A/S fik Sigma til kalkulation arbejdede tilbudsafdelingen
i excel-ark. Men ifølge tilbudschef Lau Johansen, så giver et
professionelt kalkulationsværktøj som Sigma et solidt grundlag,
fordi man med et godt og gennemtænkt tilbud kan byde ind med den
rigtige pris.
“Det er noget skidt, hvis man kommer af sted med det forkerte
tilbud. Hvis det er for dyrt, får man ikke opgaven. Og hvis det er
for billigt, så tjener man ikke noget på den,” siger Lau
Johansen.
For Lau Johansen er det opbygningen af en kalkulation som er det
væsentlige. Den skal give et struktureret overblik over de
forskellige dele, og i Sigma kan han nemt lave materialelister,
gennemskue kostpriser, omkostningstillæg mm. Det er alt sammen med
til at effektivisere arbejdet og sikre at økonomien holder sig på
sporet.
Præcise tilbud
Sigma programmet er med flere end 4000 brugere Danmarks mest
anvendte professionelle tilbuds- og kalkulationsprogram. Med
strukturerne fra en underlæggende database bygger programmet på en
brugervenlig og regneark-lignende brugerflade.
“I modsætning til f.eks. Excel, så har Sigma indbygget en
kalkulationsmotor, der sikrer præcise beregninger. Alle materialer,
lønninger og andet kan indregnes, og det giver derfor fuldt
overblik over de reelle projektomkostninger,” forklarer Magnus
Therkildsen, adm. direktør hos Sigma Estimates.
Hurtigere og nemmere arbejdsgang
Med Sigma arbejder HHM på en helt anden og struktureret måde end
med Excel. Bl.a. sparer Lau Johansen og hans folk en del tid på
gennemgange med direktøren eller sektionschefen, som typisk lige
skal kigge over skulderen og se, hvordan slagsprisen er, inden
tilbuddet ryger afsted.
“Samtidig sparer vi jo også tid, fordi vi kan genbruge. Hvis der
er en tilsvarende aktivitet i nyt projekt, så kopierer vi det bare
over. Det er nemt, selvom man selvfølgelig ikke skal kopiere
blindt,” siger Lau Johansen.
I dag er Sigma en integreret del af undervisningen hos Dansk
Byggeri Uddannelsescenter og på 22 erhvervsskoler i Danmark.
Erhvervsskolerne sikrer derved også, at fremtidens medarbejdere er
klar til at arbejde professionelt med kalkulationer i
virksomhederne i fremtiden.






