TEKNIQ – Trepart – Praktikpladser er en vigtig udfordring

Dette billede illustrere TEKNIQ – Trepart – Praktikpladser er en vigtig udfordring

TEKNIQs adm. direktør Niels Jørgen Hansen, som deltager i trepartsforhandlingerne, siger:

– Det er en kæmpe og meget vigtig udfordring at sikre praktikpladser til flere. Alle parter må bidrage til at løse problemet.

– Skal den nødvendige arbejdskraft være til stede fremover, skal vi have flere til at søge til erhvervsuddannelserne. Vi skal dimensionere erhvervsuddannelserne på en måde, så der i højere grad søges til uddannelser og brancher, hvor der bliver behov for flere medarbejdere. Vi skal reducere tilgangen til gymnasierne, her kommer gymnasiereformen til at spille en stor rolle.

– Der må findes veje til at gøre det mere attraktivt at have lærlinge. De virksomheder og brancher, der i dag ikke har den store uddannelsestradition, må være med til at påtage sig en større del af opgaven.

– Jeg tror desværre ikke, man kommer nogen vegne med en praktikpladsgaranti. Der vil i praksis ikke være nogen, der kan give en definitiv garanti til den enkelte. En praktikpladsgaranti vil skabe uoverensstemmelser og skuffelser, men ikke konkrete resultater.

Cookie-indstillinger