VHGB – Sådan behandler du byggeaffald – uden at bryde loven

Dette billede illustrere VHGB – Sådan behandler du byggeaffald – uden at bryde loven

Hvordan screener og kortlægger man miljøfarligt affald? Hvilke materialer og bygningsdele kan indeholde miljøfarlige stoffer? Hvem har ansvar for byggeaffaldet? Hvornår må man flytte affald fra en kommune til en anden? Det er spørgsmål som disse, du kan finde svar på i byggeaffaldsvejledningerne fra VHGB.dk. De er netop udkommet i en mere omfattende 2. udgave med en række nye afsnit og tilføjelser i forhold til 1. udgaven fra sidste år.
 
Byggeaffaldsvejledningerne ligger digitalt på hjemmesiden VHGB.dk. Deres formål er at sikre bedre håndtering af byggeaffaldet end i dag. De miljøfarlige stoffer i dele af byggeaffaldet skal håndteres korrekt, og mere byggeaffald skal genanvendes for at nå til en cirkulær økonomi. Centerleder i VHGB Anke Oberender siger:
 
”Det er nødvendigt, at bygherrer og byggebranchen udviser større omhu i forhold til at håndtere byggeaffald – af hensyn til både miljø og menneskers sundhed. Nu kan de i VHGB’s vejledninger få svar på det meste, man kan være i tvivl om – så vi håber, at rigtig mange vil tage vejledningerne i brug.”
 
Ud over vejledningerne stiller VHGB.dk også en masse anden nyttig information til rådighed til bedre byggeaffaldshåndtering og større genanvendelse – herunder en casebank, en oversigt over miljøfarlige stoffer, en gennemgang af forskellige materialefraktioner og et overblik over relevant lovgivning.
 
I tillæg til vejledninger til fire hovedgrupper – bygherrer, rådgivere, entreprenører, kommuner i deres rolle som affaldsmyndighed – kan også ejendomsadministratorer og -funktionærer samt beboere og brugere af bygninger nu finde korte vejledninger fra VHGB målrettet netop dem.
 
Vejledningerne er dynamiske og udvikler sig løbende.
 
Byggeaffald udgør omkring 35 procent af alt affald i Danmark – svarende til 4,1 mio. tons i 2014, som er det seneste opgjorte år

Læs mere om byggeaffald her
Cookie-indstillinger