steute – E-Kanban system uden kabler – Et applikationseksempel

Dette billede illustrere steute – E-Kanban system uden kabler – Et applikationseksempel

På Motek vil steute afdelingen Wireless, sammen med sin salgspartner steute og Philippin, præsentere nye komponenter og funktioner i sit trådløse netværk: sWave.NET®.

De nye komponenter omfatter bl.a. en trådløs terminal med et display med to linier, og tre trykknapper til operatøren, der frit kan konfigureres – for eksempel til rekvirering af opfyldningsmateriale eller til at udløse ordreprocesser direkte fra (samle) arbejdsstationen.

Terminalen kommunikerer med det overordnede kontrolsystem via steute sWave.NET® netværket. Adgangspunkter, der fungerer ligesom en router, transmitterer de trådløse signaler direkte til en IP adresse, så en applikationsserver er unødvendig. Netværksstrukturen forbliver ‘slank’, og der kan integreres adskillige hundreder af trådløse kontaktenheder af forskellige typer (positionskontakter, fodkontakter, kommandoenheder, magnetiske følere m.m.). Der skal et minimum af indsats til at konfigurere og igangsætte systemer, da sWave.NET® netværket er selvkonfigurerende til alle formål.

Et typisk eksempel på en applikation til det trådløse netværk er E-Kanban reoler til opfyldning af samlestationer. Elektromekaniske, trådløse positionskontakter, eller kontaktløse, trådløse lyssensorer, registrerer når en beholder fjernes fra en Kanban reol, og sender denne information videre til kontrolsystemet. Da kommunikationen er kabelfri, kan Kanban reolerne frit flyttes rundt og placeres, hvor det er mest optimalt.

Med steute sWave-NET® kan der nu leveres en kraftfuld teknologi til applikationsspecifikke netværks løsninger. Selv under vanskelige betingelser på værkstedsgulvet kan der garanteres meget pålidelige overførsler af signaler.

Datakommunikationen i et sWave-NET® baseret føler-netværk er to-vejs mellem transmitteren og et adgangspunkt. Når de en gang er blevet synkroniseret, kan den samme kommunikationsvej bruges så længe,det er ønskeligt. Der er imidlertid en sikkerhedsmekanisme indbygget, der sikrer at transmissionen af datapakker er pålidelig til enhver tid. Denne mekanisme sender et signal om succesfuld modtagelse til en transmissionsføler.. Hvis der ikke modtages et signal, bliver datapakken transmitteret endnu engang. Processen gentages et antal gange,der kan programmeres – og derefter gensynkroniseres transmissionsvejen. Derfor overvåges kvaliteten af netværket konstant, og det tilpasses dynamisk hvis det skulle blive nødvendigt.

Udover det trådløse netværk og komponenterne til det, udvikler og producerer steute også en bred vifte af trådløst koblingsudstyr med tilhørende modtagerenheder til kabelfri punkt-til-punkt kommunikation. Dette koblingsudstyr er perfekt til eksempelvis områder, der er vanskeligt tilgængelige, eller til roterende eller på anden måde bevægelige komponenter på automatiske fremførings- eller håndteringssystemer. Til disse områder kan koblingsudstyret gøre det nemmere at undgå uhåndterlige el- og signalledninger, for eksempel med slipringe eller kabel trækkæder, så der permanent spares omkostninger til service og vedligeholdelse.

Cookie-indstillinger