IMI Norgren lancerer ny, revolutionerende app til smartphones

Den gratis smartphone app er beregnet til at give ingeniører og vedligeholdelsespersonale en hurtigere og lettere løsning, når de skal indkøbe reservedele til at holde deres produktionsapparat i bevægelse.
Den nye IMI Norgren Express App bruger en patenteret teknologi til at give vedligeholdelsesingeniører et unikt ordresystem, så de nemt kan finde og bestille produkter på deres smartphone fra et katalog på over 100.000 varenumre. Det giver også mulighed for at konvertere pneumatiske dele fra konkurrerende mærker.

Ved hjælp af realtidsinformation og brugerplaceringsfinder giver den gratis app en “køb den nu” mulighed eller app’en kan finde den nærmeste forhandler, der har produktet på lager. Dette giver mulighed for afhentning samme dag eller levering dagen efter. Ved hjælp af en QR-kode teknologi kan ingeniører scanne produktkoden for hurtigt at modtage oplysninger om tilgængelighed, pris og tekniske data i realtid.

Alternativt kan brugeren fotografere varenummeret eller produktet og sende det til App’ens dedikerede tekniske team, som håndterer de produkter, der ikke findes i databasen. Teamet vil derefter identificere produktet og nærmeste lager – og give brugeren svar inden for 30 minutter.

Ciaran Crowley, General Manager for IMI Norgren Express, forklarer: “Forbedring af driften er afgørende for vores kunder, og IMI Norgren Express App er beregnet til at reducere mængden af den tid, som ingeniører og vedligeholdelsespersonale bruger på at bestille pneumatiske dele. App’en er udviklet med brugeren i fokus og udnytter funktionaliteten i smartphones, som f.eks. kamera, GPS og messaging systemer.

Det giver større og hurtigere adgang til reservedele – hvor og hvornår der er behov.”
Martin Geobey, UK Sales & Marketing Direktør tilføjer: “IMI Norgren Express App’en er det seneste initiativ, der understøtter vores ønske om at give vores kunder en fantastisk service på alle trin. App’en er særlig avanceret til industrien og en fantastisk måde, at levere en ekstra service til vores kunder. Brugeren får hurtig adgang til de dele, de har brug for – med minimal forstyrrelse i deres daglige drift.”

Cookie-indstillinger