Blue Ocean – Robotterne indtager Marselisborg Renseanlæg

Dette billede illustrere Blue Ocean – Robotterne indtager Marselisborg Renseanlæg

Det foregår på Marselisborg Renseanlæg, Sumatravej 4, 8000 Aarhus C.

Her vil innovationschef i Aarhus Vand, Karsten Lumbye Jensen, og CEO i Blue Ocean Robotics, Claus Risager, fortælle om teknologien, der vil revolutionere en spildevandsbranche, som indtil nu ikke for alvor har taget robotteknologi til sig. De to virksomheder har netop indgået et partnerskab om at udvikle robotteknologi på renseanlæg – ikke bare i Danmark, men også globalt. De vil bl.a. fortælle om, hvordan droneteknologi kan bruges til inspektion af spildevandsbassiner og kloaksystemer, og hvordan robotteknologi kan bruges til vedligeholdelse af udendørsarealer på renseanlæg.

Baggrunden for overhovedet at kaste sig over robotteknologi er, at arbejdet med spildevand indebærer en risiko for, at de ansatte udsættes for sygdomsfremkaldende bakterier ved kontakt med overflader, vand og slam. Ansatte i spildevandsbranchen har derfor en særlig interesse i arbejde med teknologi, der kan gøre deres hverdag mere effektiv og mere helbredsmæssigt sikker. Samtidigt er Aarhus – ligesom en række andre byer – i stærk vækst med op mod 5.000 nye indbyggere om året. Det betyder, at et vandselskab som Aarhus Vand hvert år skal øge kapaciteten for spildevandsrensning og samtidigt sikre, at det rensede spildevand, der ledes ud i søer og hav, er rent. Det kræver ny viden og ny teknologi, og derfor er der brug for at tænke innovativt.

Karsten Lumbye Jensen og Claus Risager vil illustrere, hvordan teknologien kan bruges i praksis, og der er masser af muligheder for at tage billeder på renseanlægget – vejret skulle ovenikøbet blive godt!

LÆS også: Tommy Langhoff skal stå i spidsen for RoBi-X partnerskaber i Blue Ocean Robotics
Blue Ocean Robotics – Denmark's Firmaprofil
Cookie-indstillinger