Lego køber sig ind i 3D-virksomhed

Dette billede illustrere Lego køber sig ind i 3D-virksomhed

Lego Brand Group har sammen med to andre investorer betalt samlet 19 mio. dollars, svarende til 121 mio. kr., for en aktieanpart i den amerikanske teknologivirksomhed Evolve Additive Solution.

Evolve Additive Solutions udvikler teknologi til produktion af termoplastiske emner og har blandt andet en afdeling dedikeret til udvikling af 3D-print som produktionsmetode.

I Lego glæder man sig over købet, men siger, at 3D-print stadig er lidt langt ude i fremtiden for produktionen af de kulørte klodser.
– Vi har ingen umiddelbare planer om at lancere 3D-printede legoklodser eller andre elementer til kommerciel brug. Vi vil fortsat bruge additive produktionsmetoder til at opretholde fleksibilitet i vores udvikling af prototyper og for at teste nye legeoplevelser, siger Carsten Rasmussen, der er vicedirektør i Lego-koncernen.

Han tilføjer, at sprøjtestøbning stadig vil være den centrale produktionsmetode, når det kommer til fremstilling af legoklodser i store serier.

Købssummen på de 121,4 mio. kr. er lagt i samarbejde med Stanley Black & Dencker og en tredje ukendt investor.

 

Cookie-indstillinger