Elfa Distrelec – Private labels i elektronikindustrien

Forfatter: Steve Herd, chef for Customer Proposition og Product Management hos Distrelec Ltd.

Mange af branchens nyeste tendenser stammer fra noget, der allerede fungerer godt i andre brancher. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at den oprindelige brug af og nylige genopblussen af private labels spiller en stor rolle i branchen.

Fundamentet for private labels blev lagt i en lille by i Schweiz i 1928, da en iværksætter købte sit første produktionsfirma, der solgte alkoholfri vine under eget brand. Eventyret kom bare tre år efter åbningen af hans første mobile forretning, som senere blev en af Schweiz’ største supermarkedskæder, Migros.

I dag er private labels stadig en stor ting i fødevareindustrien, og nogle af dem er blevet så berømte i den schweiziske befolkning, at der nu findes merchandise for dem. Schweiz er fortsat et skridt foran Europa, når det gælder egne brands, hvor mere end 50 % af de solgte produkter kommer fra private labels. Ved at få adgang til kvalitetsprodukter til lavere priser bliver kunderne mere loyale og afhængige af selve butikken i stedet for brandet.

Ligesom fødevareindustrien har elektronikbranchen en stor andel af private labels med stor succes. Erfaringerne fra fødevareindustrien viser, at private labels er det perfekte supplement til det eksisterende produktsortiment og en vinderløsning for forbrugerne, producenterne og distributørerne. Men hvad er det, der gør private labels så vellykkede? Vi har samlet fire grunde til, at private labels genopblomstrer lige nu, som måske kan besvare spørgsmålet om private labels er det rigtige valg for din virksomhed.

Kvalitet

Private labels kan kun blive en succes, hvis de er et foretrukket brand. Det er derfor vigtigt at tilbyde produkter af høj kvalitet. Kunderne vil gerne have tilgængelighed og pålidelighed. Ejere af private labels ved, at de kan bevise deres værd og integriteten af deres rådgivning og brand gennem deres produkters kvalitet og værdi. De vil ikke kun have kunder, der kun foretager et enkelt køb, de vil have kunder, der er loyale, og de skal derfor sikre, at deres produkter er uden fejl.

Distributører af elektronik, der sælger private labels, arbejder hele tiden på at sikre, at deres produkter opfylder de samme certificeringer som brandprodukterne. Som branchestandarden foreskriver, gennemfører de test og revisionsprocedurer for at sikre, at deres produkter opfylder de krævede standarder – uanset om det er sikkerhedsstandarder, der påkræves ved lov, eller er interne kvalitets-benchmarks. Fordi brandets omdømme er på spil, kan benchmarks for højere kvalitet også sikre en mere ensartet kvalitet, end hvis produkterne blev solgt af producenten selv. Det gør det klart, at private label-produkter ikke bare er produktserier af lavere kvalitet fra producenterne.

Konkurrencedygtige priser

Det måske mest indlysende salgsargument for private labels er de konkurrencedygtige priser. Men hvordan kan private labels tilbyde deres produkter til lavere priser, uden at gå på kompromis med kvaliteten?

Der er to hovedårsager til, hvordan distributører af elektronik kan tilbyde lave priser på private label-produkter af høj kvalitet. For det første har de som regel gode kontrakter med producenterne. Producenterne fremstiller private label-produkter, fordi det er lig med en garanteret og forudsigelig omsætning – de kan bedre udnytte deres produktionsfaciliteter og måske endda blive mindre påvirket af konjunktursvingninger.

For det andet er private labels afhængige af veletablerede produkter, og de investerer typisk ikke i udviklingen af nye teknologier. Distributørerne ved præcis, hvad deres loyale kunder vil have, har brug for og regelmæssigt køber. Du finder måske ikke de mest revolutionerende produkter i private label-sortimentet, men du finder pålidelige produkter, som kan hjælpe dig med at udvikle det næste revolutionerende produkt. Komponenter af ensartet kvalitet til konkurrencedygtige priser, f.eks. kondensatorer, sikringer, halvledere og relæer, hjælper dig med at udvikle flere prototyper og skubbe dine opfindelser længere frem.

Veletableret styring af forsyningskæde

Hvis der er én ting, som distributører af elektronik har erfaring med, er det styring af forsyningskæden. Private label-distributører i elektronikbranchen nyder godt af fremragende forsyningskæder, der sikrer, at de bevarer kontrollen over udvikling, indkøb, lager, distribution, merchandising og markedsføring af deres egne højkvalitetsprodukter. De følger hvert produkts rejse, lige fra dets undfangelse til dets levering til kunderne. Med fuld kontrol over alle procedurer i forsyningskæden sikrer virksomheden, at produkterne afspejler virksomhedens værd og værdi og er præcis det, kunderne har brug for.

Gennem denne enestående bevarelse af kontrol er det også muligt at sikre høj produkttilgængelighed og nærmest aldrig skuffe kunder med lagerproblemer. Dermed kan private label-distributører tilbyde eksklusive produkter, hvilket adskiller dem fra andre leverandører.

En partner, du kan stole på

Veletablerede brands, der har overlevet økonomiske nedgangsperioder og modgang sammen med deres kunder, har overvundet konkurrenterne og kan tilbyde kunderne billigere kvalitetsløsninger til deres projekter. Det danner grobund for et stabilt partnerskab, hvor både leverandør og forbruger kan hjælpe hinanden både nu og på længere sigt.

Distributørerne opbygger tillid ved at arbejde sammen med kunderne og ved at vise deres engagement i deres egne brands. Når kunderne har fundet en leverandør med et private label i god kvalitet, så stoler de på dem og på, at deres produktsortiment leverer kvalitet.

Et glimrende eksempel på et succesfuldt private label-brand i elektronikbranchen er den førende elektronikdistributør Distrelec Ltd’s eget mærke RND. Andreas Zueger, chef for Own-Brand og Segment Development hos Distrelec, fortæller, hvor vigtigt tillid virkelig er, når der arbejdes med private labels: “Vi har kunder, der er købt hos os, siden Distrelecs ydmyge start i begyndelsen af 1970’erne. Tillid og loyalitet er noget, vi har etableret hos disse kunder i næsten 50 år. Ved at forstå deres behov og krav gennem årene kan vi udvide vores produktsortiment med vores eget private label, RND, og ramme plet, når det kommer til pris, tilgængelighed og pålidelighed. Ved at skabe loyalitet over for Distrelecs brand kan vi lave et produkt, som vores kunder kan stole på og have tillid til”.

Win win win

Disse fire hemmeligheder bag private labels succes viser, at egne brands i sandhed er en “win-win-win”-situation. De er en gevinst for kunderne, en gevinst for producenterne og en gevinst for distributørerne, der gerne vil styrke deres kunderelationer ved at tilbyde produkter af god kvalitet. Zueger konkluderer: “Vi har stærke værdier og kvalitetsstandarder. Vi vil gerne udmærke os i alt, vi foretager os. Og vores private label, RND, er en afspejling af vores brand Distrelec. Det er et private label, vi er stolte af, og som supplerer vores produktsortiment med velkendte mærker. RND har udviklet sig i de forløbne år sammen med en voksende kundebase. Jeg er glad for at se brandet udvikle sig over de næste år og levere endnu mere værdi til vores kunder.”

Se Leverandører af Elektronik komponenter
Cookie-indstillinger