Metsä Wood – Gratis Open Source Wood 3D-designobjekter

Dette billede illustrere Metsä Wood – Gratis Open Source Wood 3D-designobjekter

Metsä Woods Open Source Wood-initiativ og ProdLib, et gratis bibliotek med 3D-designmodeller, går sammen for at gøre den seneste innovation inden for træbaseret byggeri nemt tilgængelig for alle. Med ProdLib-biblioteket kan du nu downloade de elementer, der er tilgængelige på Open Source Wood, til din designsoftware.

Open Source Wood-initiativet blev startet af Metsä Wood, den finske førende virksomhed inden for træbaseret byggeri. Denne uafhængige og åbne portal, hvor alle kan bidrage med idéer, gør det muligt for designere, teams og studerende at uploade designs og få dem underkastet et peer review og drøftet. De bedste idéer gennemgås af Metsä Woods eksperter. Open Source Wood er også en af træbranchens vigtigste digitaliseringsprojekter, som støttes af det finske miljøministerium.

Nem adgang til 3D-modeller

ProdLib består af organiserede og opdaterede produktbiblioteker fra førende producenter. Det indeholder tusindvis af 3D-designobjekter, der er til rådighed i de fleste populære BIM- og CAD-softwareformater.

 “Open Source Wood har gjort det muligt at dele modulbaserede træelementer. Via ProdLib er de nu nemt tilgængelige direkte på designernes skriveborde i 3D-format”, siger Tuukka Kyläkallio, Business Development Manager, Metsä Wood, som står i spidsen for Open Source Wood- initiativet. “Dette er det første skridt. Vi ønsker kontinuerligt at udvikle tilgængeligheden og anvendeligheden af de træbaserede løsninger, der deles på platformen”.

“Det nye Open Source Wood-bibliotek består af væg-, tag- og gulvelementer, der er kompatible med Revit-, AutoCAD- og ArchiCAD-software”, siger Janne Virtanen, Managing Director, ProdLib. “Vi inviterer alle arkitekter og bygningsingeniører til at nyde godt af denne nye ressource”.

Det nye Open Source Wood-elementbibliotek på ProdLib er enten tilgængeligt på en webbrowser via onlineregistrering eller kan downloades som desktopapplikation.

Find Leverandører til Byggeindustrien
Cookie-indstillinger