Fra gammeldags maskiner til online underholdning: Sådan har teknikken bag casino-spil udviklet sig

Dette billede illustrere Fra gammeldags maskiner til online underholdning: Sådan har teknikken bag casino-spil udviklet sig

Hvad end, du synes om dem, er det ikke til at benægte, at casino-spil er en af de mest populære former for underholdning, du finder i dag. Når man scroller ned ad casinoernes lange liste over flotte, hæsblæsende spil, er det svært at forestille sig, at det nogensinde har været anderledes. Men for at følge med kunderne, er oplevelsesbranchen i konstant digital udvikling – og det gælder også casinoerne. Læs videre her i artiklen for at blive klogere på den vilde udvikling, teknologien bag casino-spil har gennemgået.

Casino-spils begyndelse

Det er ikke til at sige præcis, hvornår gambling opstod. Historikere ved dog, at mennesker har spillet om værdier tusindvis af år tilbage i tiden. Nogle mener, at vi helt tilbage i stenalderen har kastet knogler op i luften og valgt dagens jagtrute baseret på, hvilken side af knoglerne der vendte opad. Senere blev spil med sekssidede terninger populære i Mellemøsten og Romerriget, og vestlige rejsende tog kinesiske kortspil med hjem. Disse blev efterfølgende kæmpe hits i Europa fra 1300-tallet og frem. Magthaverne i flere områder nær Middelhavet endte med at forbyde pengespil, da de mente, at for meget arbejde blev forsømt pga. dem. Det betød dog bare, at spillene så blev afholdt i private hjem. Derfor besluttede Venedig som den første by at tillade pengespil imod selv at få del i profitten – og verdens første casino, Casino di Venezia, åbnede i byen i 1638.

Gambling kommer til Danmark – og maskinerne bliver vildere

Gambling blev siden hen højeste mode på hof som f.eks. Napoleons og Marie-Antoinettes samt hos medlemmer af kultureliten såsom Mark Twain. Derfor var det selvfølgelig også blot et spørgsmål om tid, før pengespil vandt indpas her i landet. Men selvom vi har udbudt klasselotterier siden 1719, var vi faktisk ret sent på den, når det kom til at åbne egentlige casinoer med det brede udvalg af spil, de er kendte for i dag.

Casino Marienlyst betragtes som landets første casino, da de i 1902 fik kongelig tilladelse til at udbyde hestevæddeløb. Vi skulle dog helt op i 1990’erne, før de første “rigtige” landbaserede casinoer med poker, blackjack, spillemaskiner, osv. slog dørene op. I takt med den teknologiske udvikling er maskinerne siden dengang bare blevet vildere og vildere: De fleste casinoer har i dag kæmpe gulve med lynhurtige maskiner med et hav af farvestrålende, hæsblæsende spil – med en hastighed, spiludviklere i 90’erne aldrig kunne have drømt om.

Tekniske fremskridt: Online casinoer og digitalisering

Men som vi jo alle sammen godt ved, så stoppede udviklingen selvfølgelig ikke ved de landbaserede casinoer. I dag finder du på en hurtig Google-søgning en lang liste af online casinoer, hvorpå du kan spille i timevis uden overhovedet at forlade din sofa. Dette var det naturlige næste skridt for gambling-branchen, da internettet begyndte at vinde frem – og så var man lige pludselig ikke begrænset af, at spillet skulle kunne styres af en fysisk maskine eller spilles på et bord. De nye casino-platforme var en sand legeplads for online spiludviklere: Som du kan læse mere om på gratischancer.dk, kan du i dag spille alt fra ultra-realistisk live poker til tusindvis af fantasifulde fortolkninger af de klassiske slots.

Digitaliseringen af gambling-baserede spil har dog været langt fra uproblematisk: F.eks. er spil, som er populære blandt børn og unge, begyndt at tilbyde gambling-lignende ‘lootboxes’, hvilket kan lægge fundamentet for spilleafhængighed i voksenlivet – og selv med den lovgivning, spiludbydere er pålagt at følge, er det alligevel alt for let for unge som gamle gamblere at udvikle afhængighed. Med stor magt følger stort ansvar. Som spiludvikler er det derfor vigtigt at være bevidst om, hvad man præsenterer sit publikum for. Og ja, ansvaret for at spille ansvarligt er selvfølgelig spillerens eget. Men derfor er det alligevel vigtigt at huske, at der er hjælp at hente – f.eks. hos Spillemyndighedens hjælpelinje, StopSpillet – hvis du har brug for det.

LÆS også: Rigtig Godt Nytår
Fra gammeldags maskiner til online underholdning: Sådan har teknikken bag casino-spil udviklet sig's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger