Door System – Infomøde i København om de nye brandregler

Dette billede illustrere Door System – Infomøde i København om de nye brandregler

Kom til infomøde i København torsdag den 16. marts 2023, hvor bygherre, DBI og os som dørproducent fortæller om håndtering af de nye europæiske brandkrav.

Der har været stor interesse for at få mere klarhed og viden om de nye brandregler, og vi afholder derfor endnu et informationsmøde. Denne gang foregår det i København torsdag den 16. marts 2023 kl. 14.00-17.00 på Scandic Sydhavnen.

Håndteringen af de nye europæiske standarder vil som på seneste møde blive belyst af bygherre, DBI og os som dørproducent.

Det er gratis at deltage, dog har vi et no-show gebyr på kr. 500 ved afbud senere end 3 dage før arrangementet.

Målgruppe
Informationsmødet er rettet mod arkitekter og ingeniører, men kan også være relevant for fx brandansvarlige i virksomheder.

Indhold og indlægsholdere
Det stærke hold af indlægsholdere vil denne gang være Ane Prehn Meyland, Property Risk Manager hos Novo Nordisk A/S, Ib Bertelsen, direktør og Master of Fire Safety hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) og Brita Rosenbech, teknisk chef hos Door System.Vi har nedenfor opstillet en række af de emner og spørgsmål, vi kommer omkring på mødet:

Bygherre:

  • Sikring af udstyr og faciliteter. Personsikkerhed.
  • Overgang til nye regler. Hvilke problematikker?
  • Hvad har I gjort? Hvordan arbejder I med brandsikring?
  • Hvilke overvejelser gør I ift. brand vs. produktionsflow?
  • Økonomi/forsikring?

DBI:

  • Præaccepteret eller funktionsbaseret tilgang.
  • Brandrådgiverens rolle ift. brandkrav i bygninger.
  • De forskellige certificeringsordninger for brandrådgivere og deres betydning.
  • Samspillet mellem arkitekter/ingeniører og brandrådgivere.

Dørproducent:

  • Processen for godkendelse af branddøre.
  • Hvilke krav stilles til branddøre?
  • Hvad skal testes?
  • Hvilke mærkninger er gældende?
  • Hvad skal dokumenteres og godkendes?
  • Hvad skal man være særlig opmærksom på ved køb af branddør?

Har du spørgsmål til informationsmødet, er du velkommen til at kontakte vores tekniske chef Brita Rosenbech på telefon 42 14 52 04 eller e-mail br@doorsystem.dk.

Om Door System A/S
Door System udvikler, producerer og monterer døre og porte til fødevareindustrien, den farmaceutiske industri og detailhandlen. Lige siden starten i 1998 har det været virksomhedens grundfilosofi, at dørløsningerne skal være af allerhøjeste kvalitet. Det betyder også, at virksomhedens løsninger måske ikke umiddelbart er de billigste på markedet. Men høj driftssikkerhed og store besparelser i energiforbrug og vedligeholdelsesudgifter gør det til en favorabel investering set over den samlede levetid.

Alle døre og porte udvikles og produceres på egen fabrik i Hørning, hvor dygtige medarbejdere, der gennem mange år har sikret sig stor viden og indsigt, er en af de væsentligste årsager til den høje kvalitet. Virksomheden har egne servicemontører og tilbyder fuld skala serviceaftaler. Door System har distributør i England og Sverige, og de to lande er virksomhedens væsentligste eksportmarkeder. Virksomheden beskæftiger i alt mere end 60 medarbejdere.

LÆS også: Door System – Informationsmøde om de nye brandregler
Door System A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger