Ny generation af silikonefri højtydende, dispenserbare termiske geler fås nu hos Parker

Dette billede illustrere Ny generation af silikonefri højtydende, dispenserbare termiske geler fås nu hos Parker

THERM-A-GAP GEL 40NS leverer en i branchen suveræn kombination af fysiske og termiske egenskaber i et unikt silikonefrit bindemiddelsystem

Chomerics Division hos Parker Hannifin Corporation, der er verdens førende inden for bevægelses- og kontrolteknologier, har løftet sløret for THERM-A-GAP™ GEL 40NS, som er den næste udgave i deres brancheførende serie af silikonefri, termisk ledende geler. Dette en-komponentmateriale med lav frigivelse af gas har en særlig formulering, der opfylder de strenge krav til silikonefølsomme applikationer som optisk udstyr, kameramoduler, højtydende sensorer og datalagringsenheder.

Med en varmeoverførselsydeevne på 4,0 W/mK termisk ledeevne får brugere af THERM-A-GAP™ GEL 40NS et termisk pålideligt materiale i en pakke med ultralav kompressionskraft: Det deformeres nemt under samlingstryk, hvilket minimerer belastningen på komponenterne, loddesamlinger og -ledere. Det komplet hærdede og dispenserbare produkt skal ikke blandes og bevarer de traditionelle fordele ved Parker Chomerics’ serie af termiske geler, hvilket giver problemfri integration i automatiserede højvolumen-samlingsapplikationer samt i situationer med efterarbejde og reparationer i marken.

THERM-A-GAP™ GEL 40NS tilpasser sig pålideligt til ujævne overflader, fortrænger luftspalter og udligner produktionstolerancer på varmegenererende komponenter. Produktet har en meget lav termisk impedans ved bindingslinjer så tynde som 0,15 mm (0,006″).

“Forbrugerelektronik-, bil- og telekommunikationsbranchen har i årevis ventet på en højtydende, pålidelig, silikonefri løsning, der passer ind i porteføljen af dispenserbare og omkostningseffektive termiske grænsefladematerialer,” siger Ben Nudelman, chef for det globale marked, Chomerics Division. “Vi er meget begejstrede for at lancere et produkt, der endelig lever op til disse krav og har en kombination af fysiske og termiske egenskaber, der er uovertruffen i branchen i dag.”

THERM-A-GAP™ GEL 40NS kræver ingen sekundær hærdning og er den ideelle løsning til applikationer, der skal reducere risici i forbindelse med migration eller forurening af silikoneolie, eller til enheder, der er fremstillet i silikonefri faciliteter.

“Der anvendes fortsat strenge materialekontroller i det globale økosystem for elektronisk samling og produktion”, forklarer Nudelman. “Dette giver sammen med fremskridt inden for optisk datatransmission, elbilteknologi (EV) og avancerede sensorer næsten ubegrænsede anvendelsesmuligheder for vores nyeste termiske materiale.”

THERM-A-GAP™ GEL 40NS er på lager over hele Europa i standard patronstørrelser fra 10 cc-sprøjter til 3,8 liters bøtter (1 gallon).

Få mere at vide om det nye THERM-A-GAP-produkt på parker.com/chomerics.

LÆS også: Parkers nye yderst pålidelige termiske grænsefladegel til applikationer i bilindustrien
Parker Hannifin Danmark ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger