DBI – F&P præsenterer 9 forslag til bedre brandsikkerhed

Hos DBI er vi specialiserede i brand og sikring og arbejder målrettet for at sikre liv og værdier. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for brandforebyggelse, brandteknik og sikring og arbejder for at hjælpe vores kunder med at opnå de bedste sikkerhedsløsninger.

Hos DBI er vi specialiserede i brand og sikring og arbejder målrettet for at sikre liv og værdier. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for brandforebyggelse, brandteknik og sikring og arbejder for at hjælpe vores kunder med at opnå de bedste sikkerhedsløsninger.

Erstatninger i forbindelse med brandskader er omfattende. I 2021 blev der udbetalt 3,2 mia. kr., og tendensen fortsætter. Derfor har F&P præsenteret et udspil til fremtidens brandsikkerhed, som indeholder 9 konkrete forslag om bl.a. gnistdetektorer, sprinkling af parkeringskældre og brandeftersyn af større beboelsesejendomme.

Hvordan ønsker vi at forhindre brande i fremtiden? Hvad kan vi lære af fortidens brande? Hvad viser brandstatistikkerne? Hvilke årsager er skyld i mange brande? Og hvilke oplagte udfordringer ser vi i den nære fremtid? Det er nogle af de spørgsmål, som F&P (Forsikring & Pension) har stillet sig selv i forbindelse med deres nye udspil om forebyggelse af brand.

– Brand er en voldsom hændelse både i kroner og ører og i forhold til den psykiske belastning, den medfører. Vi ved noget om, hvad der går galt, og forebyggelse er centralt for os, siger Christina Østergaard, der er ingeniør ved Forsikring & Forebyggelse i F&P.

– Vi anser det for vores pligt at se på, hvad der kan gøres bedre for at undgå og begrænse brande. Derfor har vi lavet udspillet med 9 konkrete forslag, hvor vi anvender vores viden om brand, brandårsager og omkostningerne ved brand til at sætte fokus på de områder, vi anser for problematiske. Udspillet forklarer også, hvorfor det er nødvendigt at udføre en indsats på brandområdet – for i 2021 medførte brande tab for 3,2 mia. kr., siger hun.

– Vi anser det for vores pligt at se på, hvad der kan gøres bedre for at undgå og begrænse brande. Derfor har vi lavet udspillet med 9 konkrete forslag, hvor vi anvender vores viden om brand, brandårsager og omkostningerne ved brand til at sætte fokus på de områder, vi anser for problematiske. Udspillet forklarer også, hvorfor det er nødvendigt at udføre en indsats på brandområdet – for i 2021 medførte brande tab for 3,2 mia. kr., siger hun.

Mere fra DBI

Skrappere krav og bedre data

Idéerne kommer fra F&P’s medlemmer og henvender sig til forskellige målgrupper. Nogle forslag er tænkt til bygningsejere, mens andre er rettet mod myndigheder og lovgivere.

9 anbefalinger fra Forsikring & Pension til forebyggelse af brand

  1. Information om materialer i bygninger skal fremgå af BBR
  2. Åbenhed om redningsberedskabernes serviceniveau
  3. Etablering af en brandkommission
  4. Brandeftersyn af større beboelsesejendomme
  5. Begræns brand i elbiler
  6. Sikker opladning af batterier
  7. Krav om brandsikring til erhvervskøkkener
  8. Information om sikker brug af ukrudtsbrænder
  9. Krav om eltermografering og gnistdetektor

Find hele F&P’s udspil her

De 9 forslag lyder på, at BBR skal indeholde information om de anvendte byggematerialer i en bygning, og at de kommunale beredskaber skal være bedre til at dele information om deres serviceniveau, så det bliver nemmere for forsikringsselskaberne at risikovurdere bygninger og aftale risikosænkende tiltag med kunderne. Desuden foreslås, at større brande skal undersøges, og at der skal indsamles data via en brandkommission, så det bliver nemmere at lære og forhindre brande i fremtiden. Større beboelsesejendomme skal have foretaget eftersyn af deres brandsikkerhed og brandsikring. Der skal være krav om sprinkling af parkeringshuse og -kældre, fordi der kommer flere elbiler, og der skal laves regler for indretning af områder til opladning af store batterier til maskiner og værktøj i virksomheder. Herudover skal der indføres skrappere krav til brandsikring af aftrækssystemer og indendørs træ- eller kulfyrede ovne og grill i erhvervskøkkener. Der skal informeres mere om brandfaren ved brug af ukrudtsbrændere, og virksomheders elinstallationer skal forbedres med krav om eltermografering og gnistdetektorer.

Færre skader og større tryghed

De 9 forslag skal være med til at bane vejen for krav eller lovgivning, der hjælper til bedre brandsikkerhed og mere information til borgere og bygningsejere.

– Vi håber, at udspillet på sigt leder til færre skader. Forebyggelse af brand skal tages alvorligt. Og små ting som at tjekke, om der står ting på bagtrappen i en ejendom, eller om den passive brandsikring er i orden, gør faktisk en forskel, siger Christina Østergaard og fortsætter:

– Vi ved godt, at det er svært at ændre lovgivning på nogle områder, men udspillet er også en invitation til dialog. Bliver forslagene i udspillet til virkelighed, vil vi få bedre brandsikkerhed, færre skader og større tryghed. Der kan meget vel være andre løsninger til at opnå det samme, og dem vil vi gerne tale med de relevante parter om. Så det er kun et udspil fra vores side.

– Nogle af forslagene er et spørgsmål om vaner, og nogle af dem vil koste penge. Men alle har interesse i at forhindre brand, og hvis det skal lykkes, er vi nødt til at tale mere om, hvad der går galt, og hvordan vi forhindrer brand, siger hun.

Læs artiklen her

LÆS også: DBI – 5 tips til bedre brandsikkerhed i etagebyggeri
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger