Danske studerende kan vinde en karriere hos global energigigant

Dette billede illustrere Danske studerende kan vinde en karriere hos global energigigant

Danske studerende kan vinde en karriere hos global
energigigant

Udnyt dit talent og vind en karriere i Schneider Electric. For
fjerde gang afholder energispecialisten en global konkurrence for
studerende med innovative ideer til energieffektive løsninger til
fremtidens, intelligente storbyer. Det er første gang danske
studerende kan deltage i konkurrencen.

Halvdelen af verdens befolkning bor i byer, der allerede nu står
for 75 % af verdens energiforbrug. Det tal vil kun vokse i takt
med, at flere konstant flytter til. Derfor er der allerede nu brug
for innovative løsninger til at minimere energiforbruget i
alverdens byer. Schneider Electric, der er global specialist i
energioptimering, søger inspiration hos fremtidens talenter i den
store konkurrence ‘Go Green in the City’ for studerende.
Hovedpræmien er et job i koncernen, der beskæftiger tæt på 150.000
på verdensplan.

– Det er en unik konkurrence, hvor vi er på jagt efter de grønne
ideer, som kan være med til at udvikle vores arbejde for at
reducere energiforbruget i de voksende byer. I Danmark er vi kendte
for både green tech og innovation, så det er oplagt for danske
studerende at deltage med deres ideer og løsninger, siger
HR-konsulent Line Orloff, der er ansvarlig for konkurrencen i
Schneider Electric Danmark.

For at deltage i ‘Go Green in the City’ skal man være studerende
på fag, som relaterer sig til business eller til ingeniør-branchen.
Konkurrencen foregår i par, hvor den ene part skal være en kvinde.
Derudover kræves det, at man som minimum er i gang med sit andet år
på en videregående uddannelse. Danske studerende skal være hurtige,
da der allerede er deadline for deltagelse den 15. februar.

– I første omgang gælder det om, at de studerende får indsendt
en kort beskrivelse af deres ideer via det internationale
konkurrence-site. Herefter bliver de 100 bedste projekter udvalgt,
og de får tilknyttet en mentor fra Schneider Electric, som hjælper
med at finpudse projektet og lave en præsentationsvideo. Til sidst
vil 12 udvalgte gå videre til en live-præsentation i Paris, hvor en
VIP-jury udvælger vinderne, der vinder en rejse til to
destinationer efter eget valg samt muligheden for at få et job i
Schneider Electric, siger Line Orloff.

Sidste år vandt et hold fra Filippinerne med projektet
‘Oscillohump’, der opsamler energi fra vejbump ved hjælp af
elektromagnetisk induktion. De har blandt andet valgt Danmark som
et af de lande, de skal besøg på den rundrejse, de vandt. Her skal
de se nærmer på danske projekter inden for energioptimering.
Der er deadline for tilmelding den 15. februar 2014 på
gogreeninthecity.com

Fakta:
Hvem kan deltage:
Studerende på ingeniør- eller businessrelaterede studieretninger
kan deltage. Det inkluderer også Matematik, Økonomi, Kommunikation,
Biologi m.fl. Er du i tvivl, om din studieretning er gældende, så
skriv til info@gogreeninthecity.com eller se mere på
gogreeninthecity.com.

Konkurrencen er for hold bestående af to studerende, hvoraf den
ene skal være af hunkøn. Begge skal være over 18 år og i gang med
minimum andet år på en videregående uddannelse.

Sådan gør du:
1) Find en makker og en innovativ, energibesparende idé
2) Besøg gogreeninthecity.com
3) Tag The Energy Challenge
4) Send din idé ind via formularen
5) De 100 bedste hold vil få tilknyttet en mentor til at
udvikle en synopsis og en video, inden de 12 bedste hold ideer
bliver udvalgt og fløjet til Schneider Electrics hovedkvarter i
Paris, hvor vinderen bliver fundet.

LÆS også: FRIKTION & SMØRING – forståelse for friktion og hvordan man kan ændre den
Danske studerende kan vinde en karriere hos global energigigant's Firmaprofil
Cookie-indstillinger