Energioptimering
Energioptimering
Energioptimering – Reducer energiforbruget og øg effektiviteten
Energioptimering er en proces med at identificere og implementere forskellige tiltag og strategier for at reducere energiforbruget. Men også ofr at øge energieffektiviteten i et system, en bygning eller en industri. Formålet med energioptimering er at opnå en mere effektiv brug af energi. Samt reducere driftsomkostninger og minimere miljøpåvirkningen i form af lavere energiforbrug og CO2-udledning.
![]()
Leverandører af Energioptimering:
A Construction Tale

Espely 30
2610 Rødovre
Tlf.: 30 70 29 66
E-mail: kontakt@aconstructiontale.dk
AIRWATERGREEN AB
![]()
Lastbilsgatan 9
754 54 Uppsala, Sverige
Tlf.: +46 18 800 44 00
E-mail: info@airwatergreen.com
BG Termic Plus ApS

Østbirkvej 2
5240 Odense NØ
Tlf. +45 65 99 49 95
E-mail: info@termicplus.dk
Biogenic ApS

Holmbjergvej 5
8420 Knebel
Tlf.: +45 31 14 44 84
E-mail: kimotto@biogenic.dk
FJH Automatic A/S

Industriskellet 12
3300 Frederiksværk
Tlf.: 47 77 03 03
Email: fjh@fjh.dk
Linka Energy A/S

Nylandsvej 38
6940 Lem St
Tlf.: 97341655
E-mail: linka@linka.dk
Schneider Electric Danmark A/S

Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Tlf.: 88 30 20 00
Vogelsang A/S

Industriparken 2
6880 Tarm
Tlf.: 97 37 27 77
E-mail: info@vogelsang-as.dk
Weiss ApS

Nylandsvej 38
6940 Lem St.
Tlf.: 96 52 04 44
E-mail: service@weiss2energy.eu
Windhager Nordic

Hovedgaden 29 st tv
4654 Faxe Ladeplads
Direktør og salg:
Preben Larsen
+45 40383498
Pfl.windhager@gmail.com
Mere viden om Energioptimering:
Her er nogle vigtige punkter om energi-optimering:
- Energiinspektion og -vurdering: En grundlæggende del af energioptimering er at gennemføre en inspektion og vurdering af energiforbruget i systemet, bygningen eller industrianlægget. Dette indebærer at analysere energiforbrugsmønstre, identificere områder med højt energiforbrug, og vurdere potentialet for energibesparelser.
- Effektivitet og belastningsstyring: Effektiviteten af energiforbrug kan forbedres ved at implementere styringssystemer og automatiseringsteknologi, der optimerer driftsparametre og reducerer unødvendigt energitab. Dette kan omfatte anvendelse af sensorer, termostater, tidsindstillinger og intelligent styring af udstyr.
- Isolering og tætning: En effektiv isolering af bygningskomponenter, rørledninger, tanke og udstyr kan reducere varmetab og energispild. Lækager og utætheder bør identificeres og afhjælpes for at minimere energitab og sikre en mere effektiv drift.
- Belysningsoptimering: Belysning er en betydelig kilde til energiforbrug. Effektiv belysningsplanlægning, brug af energieffektive lyskilder som LED og sensorbaseret styring kan reducere energiforbruget betydeligt.
- Anvendelse af energieffektive apparater og udstyr: Udskiftning af ældre og ineffektive apparater og udstyr med energieffektive modeller kan resultere i betydelige energibesparelser. Dette kan omfatte opvarmnings- og kølesystemer, ventilationssystemer, pumper, motorer og andre enheder.
- Uddannelse og bevidsthed: Uddannelse af medarbejdere og brugere om energieffektiv adfærd og bedste praksis kan bidrage til at skabe en kultur med energibesparelse og kontinuerlig forbedring.
- Alternative og vedvarende energikilder: Undersøgelse og implementering af alternative og vedvarende energikilder som solenergi, vindenergi eller biomasse kan bidrage til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og minimere CO2-udledningen.
En løbende proces
Energioptimering er en løbende proces, der kræver overvågning, justering og opfølgning for at opretholde og forbedre energieffektiviteten over tid. Det kan være gavnligt at arbejde sammen med energieksperter eller konsulenter. De kan identificere og implementere de mest hensigtsmæssige energioptimeringsløsninger baseret på specifikke behov, ressourcer og målsætninger.
Intelligent Energi - Bygningers samspil med energisystemet skaber nye forretningsmuligheder
Af Helle Juhler-Verdoner, branchechef, Intelligent Energi

Bygningers potentiale i energisystemet
Bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug og står derfor centralt i den grønne omstilling. Men de fleste forbrugere efterspørger først og fremmest komfort. Men også spørgsmålet bliver derfor, hvordan man kan forene det gode tilbud til bygningens ejer og bruger med det gode tilbud til energisystemet. Det kræver bedre muligheder for at udvikle forretningsløsninger og ændringer i både regulering, marked og prissignal.
På den baggrund bliver en central målsætning at få den del af infrastrukturen, som bygningerne står for, til at spille bedre sammen med forsyningsselskabernes infrastruktur. Og så man herigennem kan få mest ud af vores investeringer. Samtidig vil det bidrage til de politiske mål om mere vedvarende energi fra vind og sol, lavere CO2-udledning og flere energieffektiviseringer – På vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050.
Data driver produktudviklingen
Hvad du ikke måler, kan du ikke styre. Det gælder også bygninger. Uanset om vi taler el, varme, gas, vandforbrug, indendørstemperatur, CO2-indhold i luften mm., så er adgangen til grundlæggende data om bygningen det afgørende første skridt for at udvikle forretningsløsninger, der kan hjælpe ejere, lejere og andre interessenter i bygningen til en bedre drift.
Derfor er en realisering af ønsket om ”at sætte data fri” helt afgørende – både for at markedets kommercielle aktører kan screene markedet for, hvor potentialet ligger, og for at de gennem brug af data kan udvikle de løsninger, som efterspørges.
Bygninger - en del af den grønne omstilling
For at gøre bygninger til en del af den grønne omstilling er det første skridt derfor en øget anvendelse af de muligheder, som data og digitalisering giver os. Det skal bruges til at imødekomme kundens behov. Kun herigennem kan forbrugeren sættes i centrum for den grønne omstilling.
Nogle vil efterspørge grønne løsninger, men det store forretningspotentiale ligger i at omsætte det kendskab, data giver til bygningens drift. Det kan fx øge og kombinere efterspørgslen efter at bruge energi, når den er grøn, spare energi, skabe et godt indeklima, sikre en lavere forsikringspræmie, og lave en rentabel, forebyggende indsats fx mod angreb af skimmelsvamp i bygningen.
Fleksibilitet - en ny værdistrøm
Stigende mængder fluktuerende elproduktion fra vind og sol vil gradvis presse energisystemet og give timer med meget høje el-priser og timer med nul-priser. Bygninger kan bruges på efterspørgselssiden til at udligne variationen i elproduktion på produktionssiden.
Hvis bygningen bruger el til opvarmning, køling og ventilation, kan bygningens termiske evne (som varmelager) bruges til at fremrykke eller udskyde opvarmnings- og ventilationsbehov. Hvis bygningen har mulighed for at bruge hybrid-løsninger, fx el og gas til opvarmning, kan den også sikre sin forsyning af varme gennem at skifte til gas, når elprisen er høj.
Dette er en mulig værdistrøm i bygningens drift, som ofte vil betyde energibesparelser, fordi der nu sker en meget mere detaljeret varme og ventilationsstyring af bygningen. Og det kan også betyde reduceret energiregning, fordi energien nu bruges, når el-/varmeprisen er lavest.
Herudover så efterspørger den transmissionsansvarlige i elsystemet, Energinet, ydelser, der skal balancere elforbruget i Danmark og i det nordeuropæiske marked. Sådanne balanceringstjenester betales af Energinet. Hvis forbruget i flere bygninger puljes af såkaldte aggregatorer, kan denne fleksibilitet leveres ind i markedet. Men det kræver bedre markedsrammer, som både giver mulighed for aggregering og for at sende klare prissignaler til forbrugerne, der belønner fleksibilitet.
Vi gør os klar til fremtiden
I dag efterspørges fleksibilitet ikke af elnetselskaber. Elnettet er robust, men elektrificering af opvarmning og transport vil presse nettet. Forbrugerne skal allerede nu vænnes til, at det betyder noget, hvornår der trækkes på elnettet. Som led heri er tidsdifferentierede tariffer under indfasning. Det koster mere at bruge el fra 17-20 i vinterhalvåret og mindre på alle andre tidspunkter. Også i nogle fjernvarmeselskaber arbejdes der med at flytte efterspørgslen for at undgå dyr spidslastproduktion.
Dansk Energis Elnet Outlook fra efteråret 2018 viste, at fremtidens elektrificering af opvarmning og transport kan håndteres i distributionsnettet, hvis forbrugeren reagerer på prissignalet. Det er næppe den enkelte forbruger, der i alle tilfælde kan opfange dette signal, men aggregatorer kan automatisere en reaktion, de kan pulje forbrugere og omsætte værdien i prissignalet til fjernstyring af opvarmning eller opladning af elbiler, styring af pumper og køl mm. Sådan at det matcher elnettets behov og for den sags skyld også fjernvarmens behov og sådan at det matcher de tidspunkter hvor strømmen er grøn.
Integration mellem energi og drift skal spare ejendomsejere tid og penge
Integrationen af drift- og energisystemer skaber et digitalt økosystem, der løfter både energioptimering og administration.
Integrationen af drift- og energisystemer skaber et digitalt økosystem, der løfter både energioptimering og administration. Dette markerer et vigtigt skridt mod en mere sammenhængende og digital ejendomsforvaltning, der samtidig sparer ejendomsejere både tid og penge, når problemer og anormaliteter opdages og håndteres på få minutter.
Den danske softwarevirksomhed EG samler nu energi- og driftsdata i ét fælles økosystem, der nedbryder de traditionelle siloer mellem energiansvarlige og driftsteams. Med integrationen af EG MainManager og EG Omega får organisationer et fælles datagrundlag og en ny måde at arbejde på, hvor beslutninger træffes på tværs af funktioner og baseres på dokumentation frem for antagelser.
- Vi har længe set et behov for at give vores kunder et økosystem, hvor energi, drift og overblik hænger naturligt sammen. Med integrationen her skaber vi et stærkere fundament for datadrevet bygningsdrift og gør det lettere for organisationer at udnytte de data, de allerede har, fortæller Kristin Berg, SVP i EG.
Med integrationen af de to systemer etableres et automatisk dataflow, hvor målerdata, anlægsinformation og alarmer synkroniseres direkte mellem systemerne. Afvigelser i energiforbruget registreres i EG Omega, hvorefter der automatisk oprettes sager i EG MainManager, så driftsteams kan reagere hurtigt og målrettet.
Smartere arbejdsgange for kunder og brugere
Det digitale økosystem giver brugerne en mere effektiv hverdag, fordi energistyring og facility management samles i ét økosystem. Det gør det lettere at træffe beslutninger, planlægge vedligehold og følge projekter med betydning for energiforbruget, samtidig med at arbejdet med ISO 50001 og rapporteringskrav som CSRD understøttes af realtidsdata og dokumentation.
- Kunderne får et langt mere klart billede af deres bygninger og kan handle hurtigere og mere præcist. Integrationens styrke ligger i, at alt hænger sammen, og det giver et kvalitetsløft i både driften og den strategiske planlægning, siger Kristin Berg.
Usædvanlige udsving registreres hurtigt, så der kan reageres inden for få minutter, og energiansvarlige og driftsteams arbejder med det samme datasæt, hvilket øger præcisionen og reducerer behovet for reaktivt arbejde. Alle handlinger dokumenteres og følges op i begge systemer, så beslutninger træffes på et solidt datagrundlag.
Fremtidens digitale ejendomsdrift
Integrationen åbner for en række nye udviklingsmuligheder. Med ét samlet system kan ejendomsadministratorer kombinere data på tværs af drift, vedligehold og energi og dermed skabe et komplet overblik, som gør det muligt at træffe beslutninger hurtigere og mere kvalificeret.
- Fremtiden kræver sammenhæng, transparens og automatisering, og det er præcis det, vi giver vores kunder med denne integration, afslutter Kristin Berg.
Med EG Omega og EG MainManager som et digitalt økosystem står både private og offentlige ejendomsejere stærkere i en fremtid, hvor drift, energi og bæredygtighed skal fungere som én helhed.
Spirax Sarco – Derfor er optimering ikke en mulighed – Det er en nødvendighed
Dette diagram over de seks søjler, der er nødvendige for at nå målet om klimaneutralitet i 2050, styrker denne tilgang og viser tydeligt betydningen af energieffektivitet og energibesparelser sammen med elektrificering. Tilsammen bidrager de med 45 % til den samlede nødvendige reduktion af drivhusgasser. Kilde: (venstre) Fraunhofer ISI (højre) IREN
Den bemærkelsesværdige stigning i vedvarende energikilder er opmuntrende. IEA (Det Internationale Energiagentur) fandt for nylig ud af, at verden vil tilføje mere end 5.500 gigawatt (GW) ny kapacitet inden 2030. Det er næsten tre gange så meget som stigningen mellem 2017 og 2023.
For enhver virksomhed, der ønsker at dekarbonisere sine termiske energiprocesser, kan det virke logisk at vente, indtil elektrificering af systemet bliver et realistisk forslag. Hvis alt fungerer godt nu, vil det trods alt virke som en attraktiv vej at gå at vente med at skyde, indtil den samlede løsning kommer.
Men rejsen mod bæredygtighed er ikke så ligetil. Alle de modeller, der er blevet lavet om, hvordan man bedst når netto-nul, antager, at elektrificering og effektivitet vil arbejde sammen for at nå det mål.
Energieffektivitet: Klar i dag, afgørende for i morgen
Energieffektivitet indtager hovedrollen i det amerikanske energiministeriums køreplan for industriel dekarbonisering som »... den mest omkostningseffektive mulighed for reduktion af drivhusgasemissioner (GHG) på kort sigt.« Det gentages af EU, som indfører artikel 3, Energy Efficiency First Principle (EE1), som et krav til alle medlemslande (revideret energieffektivitetsdirektiv (EED 2023)).
Du spørger måske, hvorfor der er så meget fokus på effektivitet kombineret med energibesparelser, og hvordan det påvirker netto-nul-forpligtelser.
Det enkle svar er, at det virker.
IEA understreger vigtigheden af at handle nu, når det gælder effektivitet. Se på følgende graf, som er taget fra Net Zero Roadmap, og du vil se, at energieffektivisering kombineret med reduktion af energiefterspørgslen vil have potentiale til at opnå mindst en fjerdedel af de samlede kumulative CO2-udledningsreduktioner. Bemærk også, at disse er vigtige både før og efter 2030, mens størstedelen af den gavnlige elektrificering sker efter dette år.
Gør målene opnåelige
Dette diagram over de seks søjler, der er nødvendige for at nå målet om klimaneutralitet i 2050, styrker denne tilgang og viser tydeligt betydningen af energieffektivitet og energibesparelser sammen med elektrificering. Tilsammen bidrager de med 45 % til den samlede nødvendige reduktion af drivhusgasser.
Kilde: (venstre) Fraunhofer ISI (højre) IREN
Søjlerne mellem de to diagrammer er omarrangeret en smule. Den venstre side prioriterer energibesparelse og -effektivitet, da mulighederne her allerede kan udnyttes. Disse vil i høj grad bidrage til at forbedre den senere effekt af vedvarende energi (efterhånden som kapaciteten vokser) og elektrificering (efterhånden som de fysiske konsekvenser af den øgede efterspørgsel efter elektricitet imødekommes) ved at opfylde mulighederne for at være tilstrækkelig.
Der er en subtil, men vigtig skelnen mellem den almindeligt anvendte »effektivitet« og vores vægt på »optimering« på bæredygtighedsrejsen. Mens førstnævnte fokuserer på at opnå det ønskede uden at spilde tid, materialer eller energi, indebærer optimering det ekstra skridt at gøre en proces så fuldstændig perfekt, funktionel eller effektiv som muligt. Der er den ekstra nuance af løbende forbedringer.
Ved at tage denne tilgang til termiske energisystemer vil de være bedre positioneret til at drage maksimal fordel af den senere udvikling inden for vedvarende energiforsyning og potentiel elektrificering.
Schneider Electric lancerer ny løsning til energieffektiv bygningsdrift
Schneider Electrics danske hovedkontor i Ballerup
Skærpede EU-regler for energieffektivitet stiller nye, store krav til danske bygninger og virksomheder. Nu lancerer Schneider Electric derfor serviceløsningen EcoCare, der proaktivt kan forlænge bygningers levetid, sænke energiforbruget og forbedre komfort.
Ifølge Energistyrelsen står danske bygninger for knap 40 procent af landets samlede energiforbrug. Og med bygnings- og energieffektiviseringsdirektivet fra EU lige på trapperne, intensiveres kravene om at dokumentere og optimere energieffektiviteten i bygninger.
Samtidig kæmper mange virksomheder med stramme budgetter og knappe ressourcer til vedligeholdelse og omfattende energirenoveringer. Derfor lancerer Schneider Electric nu pakkeløsningen EcoCare. En ny alt-i-én service, der hjælper bygninger med at leve op til nye energieffektivitetskrav og samtidig forbedrer komfort, drift og vedligeholdelse – med fokus på at sikre bygningens ydeevne over tid og mindske CO2-udledningen.
"EcoCare giver bygningsejere en konkret mulighed for at nå deres bæredygtighedsmål og leve op til fremtidens krav og certificeringer. Der har aldrig været større fokus på energieffektive bygninger, og her er EcoCare et praktisk svar på et stigende behov," siger Jan Bülow, Service Development Manager hos Schneider Electric.
Fra reaktiv til proaktiv vedligeholdelse
EcoCare markerer et markant skifte væk fra traditionel, reaktiv bygningsdrift og vedligeholdelse til en proaktiv og datadrevet tilgang, baseret på løbende overvågning, kunstig intelligens og ekspertrådgivning. Servicen kan implementeres på tværs af brancher – fra hospitaler og hoteller til datacentre og produktionsvirksomheder – og baserer sig på Schneider Electrics IoT-platform og EcoStruxure-software.
I stedet for først at opdage og løse problemerne, når de opstår, tager EcoCare-softwaren udgangspunkt i tilstandsbaseret vedligeholdelse. Det betyder, at bygningens drift konstant overvåges, mens softwaren forudsiger og identificerer uregelmæssigheder, før de udvikler sig til potentielle dyre renoveringer.
Ligeledes bryder EcoCare med den traditionelle praksis, hvor man kun inspicerer bygningen én gang årligt, og tilbyder i stedet regelmæssige fysiske gennemgange af Schneider Electrics eksperter, der analyserer og løser udfordringer i bygningens drift, energiforbrug og indeklima.
Nyheder og Indlæg om Energioptimering
Seneste om Energioptimering


















