Energioptimering

Energioptimering
Energioptimering – Reducer energiforbruget og øg effektiviteten
Energioptimering er en proces med at identificere og implementere forskellige tiltag og strategier for at reducere energiforbruget. Men også ofr at øge energieffektiviteten i et system, en bygning eller en industri. Formålet med energioptimering er at opnå en mere effektiv brug af energi. Samt reducere driftsomkostninger og minimere miljøpåvirkningen i form af lavere energiforbrug og CO2-udledning.
Leverandører af Energioptimering:
BG Termic Plus ApS
Østbirkvej 2
5240 Odense NØ
Tlf. +45 65 99 49 95
E-mail: info@termicplus.dk
Biogenic ApS
Holmbjergvej 5
8420 Knebel
Tlf.: +45 31 14 44 84
E-mail: kimotto@biogenic.dk
Linka Energy A/S
Nylandsvej 38
6940 Lem St
Tlf.: 97341655
E-mail: linka@linka.dk
Randers Industri Service
Toldbodgade 81
8930 Randers NØ
Tlf.: 70 23 28 75
E-mail: jm@randersindustriservice.dk
Teknidan Handelsselskab ApS
Lundsbjerg Industrivej 29
6200 Aabenraa
Telf.: 74 61 36 36
E-mail: salg@teknidan.dk
Vogelsang A/S
Industriparken 2
6880 Tarm
Tlf.: 97 37 27 77
E-mail: info@vogelsang-as.dk
Weiss ApS
Nylandsvej 38
6940 Lem St.
Tlf.: 96 52 04 44
E-mail: service@weiss2energy.eu
Windhager Nordic
Hovedgaden 29 st tv
4654 Faxe Ladeplads
Direktør og salg:
Preben Larsen
+45 40383498
Pfl.windhager@gmail.com
Mere viden om Energioptimering:
Her er nogle vigtige punkter om energi-optimering:
- Energiinspektion og -vurdering: En grundlæggende del af energioptimering er at gennemføre en inspektion og vurdering af energiforbruget i systemet, bygningen eller industrianlægget. Dette indebærer at analysere energiforbrugsmønstre, identificere områder med højt energiforbrug, og vurdere potentialet for energibesparelser.
- Effektivitet og belastningsstyring: Effektiviteten af energiforbrug kan forbedres ved at implementere styringssystemer og automatiseringsteknologi, der optimerer driftsparametre og reducerer unødvendigt energitab. Dette kan omfatte anvendelse af sensorer, termostater, tidsindstillinger og intelligent styring af udstyr.
- Isolering og tætning: En effektiv isolering af bygningskomponenter, rørledninger, tanke og udstyr kan reducere varmetab og energispild. Lækager og utætheder bør identificeres og afhjælpes for at minimere energitab og sikre en mere effektiv drift.
- Belysningsoptimering: Belysning er en betydelig kilde til energiforbrug. Effektiv belysningsplanlægning, brug af energieffektive lyskilder som LED og sensorbaseret styring kan reducere energiforbruget betydeligt.
- Anvendelse af energieffektive apparater og udstyr: Udskiftning af ældre og ineffektive apparater og udstyr med energieffektive modeller kan resultere i betydelige energibesparelser. Dette kan omfatte opvarmnings- og kølesystemer, ventilationssystemer, pumper, motorer og andre enheder.
- Uddannelse og bevidsthed: Uddannelse af medarbejdere og brugere om energieffektiv adfærd og bedste praksis kan bidrage til at skabe en kultur med energibesparelse og kontinuerlig forbedring.
- Alternative og vedvarende energikilder: Undersøgelse og implementering af alternative og vedvarende energikilder som solenergi, vindenergi eller biomasse kan bidrage til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og minimere CO2-udledningen.
En løbende proces
Energioptimering er en løbende proces, der kræver overvågning, justering og opfølgning for at opretholde og forbedre energieffektiviteten over tid. Det kan være gavnligt at arbejde sammen med energieksperter eller konsulenter. De kan identificere og implementere de mest hensigtsmæssige energioptimeringsløsninger baseret på specifikke behov, ressourcer og målsætninger.
Intelligent Energi - Bygningers samspil med energisystemet skaber nye forretningsmuligheder
Af Helle Juhler-Verdoner, branchechef, Intelligent Energi
Bygningers potentiale i energisystemet
Bygninger tegner sig for ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug og står derfor centralt i den grønne omstilling. Men de fleste forbrugere efterspørger først og fremmest komfort. Men også spørgsmålet bliver derfor, hvordan man kan forene det gode tilbud til bygningens ejer og bruger med det gode tilbud til energisystemet. Det kræver bedre muligheder for at udvikle forretningsløsninger og ændringer i både regulering, marked og prissignal.
På den baggrund bliver en central målsætning at få den del af infrastrukturen, som bygningerne står for, til at spille bedre sammen med forsyningsselskabernes infrastruktur. Og så man herigennem kan få mest ud af vores investeringer. Samtidig vil det bidrage til de politiske mål om mere vedvarende energi fra vind og sol, lavere CO2-udledning og flere energieffektiviseringer – På vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050.
Data driver produktudviklingen
Hvad du ikke måler, kan du ikke styre. Det gælder også bygninger. Uanset om vi taler el, varme, gas, vandforbrug, indendørstemperatur, CO2-indhold i luften mm., så er adgangen til grundlæggende data om bygningen det afgørende første skridt for at udvikle forretningsløsninger, der kan hjælpe ejere, lejere og andre interessenter i bygningen til en bedre drift.
Derfor er en realisering af ønsket om ”at sætte data fri” helt afgørende – både for at markedets kommercielle aktører kan screene markedet for, hvor potentialet ligger, og for at de gennem brug af data kan udvikle de løsninger, som efterspørges.
Bygninger - en del af den grønne omstilling
For at gøre bygninger til en del af den grønne omstilling er det første skridt derfor en øget anvendelse af de muligheder, som data og digitalisering giver os. Det skal bruges til at imødekomme kundens behov. Kun herigennem kan forbrugeren sættes i centrum for den grønne omstilling.
Nogle vil efterspørge grønne løsninger, men det store forretningspotentiale ligger i at omsætte det kendskab, data giver til bygningens drift. Det kan fx øge og kombinere efterspørgslen efter at bruge energi, når den er grøn, spare energi, skabe et godt indeklima, sikre en lavere forsikringspræmie, og lave en rentabel, forebyggende indsats fx mod angreb af skimmelsvamp i bygningen.
Fleksibilitet - en ny værdistrøm
Stigende mængder fluktuerende elproduktion fra vind og sol vil gradvis presse energisystemet og give timer med meget høje el-priser og timer med nul-priser. Bygninger kan bruges på efterspørgselssiden til at udligne variationen i elproduktion på produktionssiden.
Hvis bygningen bruger el til opvarmning, køling og ventilation, kan bygningens termiske evne (som varmelager) bruges til at fremrykke eller udskyde opvarmnings- og ventilationsbehov. Hvis bygningen har mulighed for at bruge hybrid-løsninger, fx el og gas til opvarmning, kan den også sikre sin forsyning af varme gennem at skifte til gas, når elprisen er høj.
Dette er en mulig værdistrøm i bygningens drift, som ofte vil betyde energibesparelser, fordi der nu sker en meget mere detaljeret varme og ventilationsstyring af bygningen. Og det kan også betyde reduceret energiregning, fordi energien nu bruges, når el-/varmeprisen er lavest.
Herudover så efterspørger den transmissionsansvarlige i elsystemet, Energinet, ydelser, der skal balancere elforbruget i Danmark og i det nordeuropæiske marked. Sådanne balanceringstjenester betales af Energinet. Hvis forbruget i flere bygninger puljes af såkaldte aggregatorer, kan denne fleksibilitet leveres ind i markedet. Men det kræver bedre markedsrammer, som både giver mulighed for aggregering og for at sende klare prissignaler til forbrugerne, der belønner fleksibilitet.
Vi gør os klar til fremtiden
I dag efterspørges fleksibilitet ikke af elnetselskaber. Elnettet er robust, men elektrificering af opvarmning og transport vil presse nettet. Forbrugerne skal allerede nu vænnes til, at det betyder noget, hvornår der trækkes på elnettet. Som led heri er tidsdifferentierede tariffer under indfasning. Det koster mere at bruge el fra 17-20 i vinterhalvåret og mindre på alle andre tidspunkter. Også i nogle fjernvarmeselskaber arbejdes der med at flytte efterspørgslen for at undgå dyr spidslastproduktion.
Dansk Energis Elnet Outlook fra efteråret 2018 viste, at fremtidens elektrificering af opvarmning og transport kan håndteres i distributionsnettet, hvis forbrugeren reagerer på prissignalet. Det er næppe den enkelte forbruger, der i alle tilfælde kan opfange dette signal, men aggregatorer kan automatisere en reaktion, de kan pulje forbrugere og omsætte værdien i prissignalet til fjernstyring af opvarmning eller opladning af elbiler, styring af pumper og køl mm. Sådan at det matcher elnettets behov og for den sags skyld også fjernvarmens behov og sådan at det matcher de tidspunkter hvor strømmen er grøn.
Fremtidens bygninger mangler fleksibilitet i el-distributionen

Schneider Electrics danske hovedkontor i Ballerup
I takt med den nødvendige grønne omstilling af samfundet skal byggerier leve op til stadig strammere ESG-krav om bæredygtighed og energieffektivitet. Det kræver blandt andet en fleksibel elinstallation som mange bygherrer, rådgivere og ingeniører stadig mangler at indtænke i deres byggeprojekter.
Bygninger er ansvarlige for hele 36 procent af EU’s drivhusgasudledninger, og sektoren står over for en forandring, hvor energieffektivitet ikke længere er et tilvalg, men en nødvendig standard[1].
Forventninger om lavere CO2-udledninger, hurtigere installationsmuligheder og minimale driftsomkostninger i nye projekter stiller krav til fleksibiliteten i styringen af elforbruget og kalder derfor på innovative, tekniske løsninger, som tager højde for både fremtidens krav og byggebranchens forudsætninger.
”Byggebranchen står over for en udfordring i den grønne omstilling, når deres byggerier skal udlede mindre CO2, og de generelt skal vænne sig til at genanvende eksisterende bygninger, og ikke bare opføre nye. Derfor er det essentielt, at bygherrer overvejer, at deres elinstallation designes og udføres, så den er fremtidssikret, fleksibel og energioptimeret, hvilket vi i høj grad mangler at se i byggeprojekter,” siger Daniel Lincoln Thygesen, Key Account Manager hos Schneider Electric.
Traditionel kabelføring har længe været standardvalget i byggebranchen, men man bør i højere grad kigge efter løsninger med strømskinner, som faktisk kan tackle fremtidens udfordringer, hvor bygninger i stigende grad skal genanvendes og ikke blot opføres på ny af hensyn til miljøet. For hvis installationen ikke er fleksibel, er det svært at udvide, opgradere eller vedligeholde systemet, hvorimod fleksible strømskinner nemt kan tilpasses i takt med bygningstilpasninger og nye krav til energieffektivitet.
En fremtidssikret elforsyning
Hos entreprenørvirksomheden Wicotec Kirkebjerg A/S har man allerede set mulighederne i fleksible strømskinneinstallationer, der langsomt vokser i popularitet blandt bygherrer og ingeniører.
”Vi har arbejdet med strømskinner i et stykke tid, og fordelene taler deres eget tydelige sprog – især når byggeplaner ændres, hvilket jo ikke er ualmindeligt. Skinnernes fleksible opbygning gør det nemmere at sadle om og tilpasse sig nye planer, også fordi elinstallationen kan integreres med ny teknologi i fremtiden,” siger Jesper Adelkvist, Enterpriseleder hos Wicotec Kirkebjerg. Den 15. november i København og den 22. november i Kolding afholder Schneider Electric i samarbejde med mediet Ingeniøren et event, hvor man blandt andet kan blive klogere på fleksibilitet i den elektriske distribution. Læs mere om eventet og tilmeld dig her
[1]https://europarl.europa.eu/news/da/press-room/20240308IPR19003/energieffektive-bygninger-ep-vedtager-planer-om-at-dekarbonisere-sektoren
Klimaknappen giver store varmebesparelser

Klimaknappen er en ny løsning, der giver mulighed for store besparelser på varmeforbruget i lejligheder.
Boliger sparer 10-12 procent på varmeforbruget med Klimaknappen, som er en ny løsning, der er afprøvet i 20 lejligheder i Roskilde. Nu overvejer ejendomsselskabet, om mange flere lejere skal have en Klimaknap.
Klimaknappen er navnet på en ny løsning, som muliggør store besparelser på varmen i private boliger. Ideen bag Klimaknappen er, at man løbende sænker fremløbstemperaturen på vandet i et varmesystem – uden at det går ud over komforten i de enkelte boliger, da beboeren stadig kan regulere temperaturen efter eget ønske.
Klimaknappen er oprindelig udviklet i et samarbejde mellem Climaid, NorthQ, Danfoss og Boligselskabet Sjælland, som stillede lejligheder, medarbejderressourcer og viden til rådighed. Ud fra disse erfaringer, gennem to varmesæsoner, er en ny version 2.0, af Klimaknappen, nu ved at blive afprøvet hos 20 lejere i ejendomsselskabet Roskilde Fællesbageri.
Besparelserne i de 20 lejligheder har foreløbig ligget på 10-12 procent, og det får nu Fællesbageriet til at overveje, om Klimaknappen skal tilbydes flere lejere.
»Det er en flot besparelse, der er opnået – også taget i betragtning at det er en ejendom fra 1950’erne. Alternativt skulle vi have været i gang med andre større tiltag på vores ejendomme, for at opnå samme besparelser og til en langt højere pris,« siger Henrik Vincents Johansen, adm. direktør hos Roskilde Fællesbageri.
Varmebesparelsen per lejlighed er beregnet til 850 kroner i løbet af testperiodens første fire måneder fra januar til maj 2023. Klimaknappen skal være i brug i de 20 lejligheder til og med varmesæsonen 2023-24.
»Med en enkelt undtagelse, har vi kun fået positive tilbagemeldinger fra vores lejere, og det ser vi som udtryk for, at man kan høste meget lavthængende frugter ved at bruge en løsning som Klimaknappen. Beboerne sparer penge på varmeregningen, uden at det går ud over komforten, og som udlejer reducerer vi det samlede energiforbrug og klimaaftryk, selv om vi som udlejer ikke - som reglerne er i dag - høster nogen direkte økonomisk gevinst,« siger Henrik Vincents Johansen.
Vandtemperatur sænkes
Hver lejlighed har fået en Klimaknap, der har form af en kube og indeholder sensorer til måling af temperatur og indeklima. Man bruger også Klimaknappen til at hæve temperaturen, hvis det ønskes. Systemet bag Klimaknappen sænker hvert døgn temperaturen i vandet, der sendes frem til boligernes radiatorer, med tre grader celsius, indtil temperaturen maksimalt er sænket med 20 grader fra udgangspunktet. Hvis beboeren synes, at der bliver for koldt i boligen, kan man hurtigt og nemt hæve temperaturen ved blot at vende Klimaknappen om.
»I mange boliger – ikke mindst etageejendomme – har man generelt lidt for høje temperaturer, for at sikre at alle har det varmt nok. Men i virkeligheden – som det nu viser sig med Klimaknappen – kan man reelt have en lavere fremløbstemperatur, uden at det går ud over komforten og indeklimaet i boligerne,« siger Per Banke fra Danfoss, som har deltaget i projektet.
»Gevinsten og besparelsen opnås, fordi man løbende sænker temperaturen på fremløbsvandet til en minimumsgrænse, og det viser sig, at de fleste sagtens kan leve med det, så længe de har muligheden for at hæve temperaturen, hvis det bliver for koldt. Samtidig sænker man det varmetab, der er, når vandet løber gennem ældre, uisolerede rør på lofter og i kældre, hvor varmen ikke kommer bygningen til gode. På landsplan er besparelsespotentialet meget stort,« siger Per Banke.
Det unikke ved Klimaknappen er, at man hele tiden får tilpasset temperaturen efter behovet i lejlighederne med interaktion fra beboeren, hvilket ikke ses i traditionelle varmesystemer.
»Traditionelle systemer bliver ofte indstillet med for høj fremløbstemperatur, så man undgår beboerklager. Den løbende tilpasning med Klimaknappen giver 10-12 procent besparelse i vores pilotprojekt. Systemet er let at udbrede til andre beboelsesejendomme,« siger Per Banke videre.
Energiforbrug skal sænkes
Innovationsvirksomheden Climaid har udviklet de algoritmer, som styrer Klimaknappen, og designet den nyeste version af Klimaknappen.
»Perspektiverne ved Klimaknappen er, at man kan opnå store varmebesparelser, uden at det går ud over beboernes komfort og bygningens sundhed. Vi måler blandt andet på fugtniveauet for at sikre os mod uønskede konsekvenser som skimmelsvamp,« siger Søren Andersen, direktør i Climaid.
Climaid er nu i gang med at undersøge markedet for at brede Klimaknappen ud til etageejendomme i Danmark og England.
»Klimaknappen kan hjælpe lejere til lavere varmeudgifter og mindske det samlede energiforbrug i etageboliger. På sigt bliver bygningernes energiforbrug et endnu vigtigere parameter, blandt andet på grund af krav fra EU. I værste tilfælde kan det få konsekvenser for mulighederne for at sælge eller belåne en ejendom, hvis den ikke lever op til fremtidens energikrav. Derfor vil vi gerne hjælpe boligselskaber og private udlejere med at få deres energiforbrug og klimaaftryk ned, og vi vurderer, at tilbagebetalingstiden, for de fleste, vil være et år, så er investeringen hentet hjem i besparelser,« siger Søren Andersen.
FAKTABOKSE
Ideen bag Klimaknappen
- Ideen bag Klimaknappen er, at man løbende sænker temperaturen på fremløbsvandet i varmesystemer – og dermed sparer energi og mindsker varmetab.
- Vandtemperaturen sænkes med tre grader celsius hvert døgn – indtil den maksimalt er sænket med 20 °C fra den oprindelige fremløbstemperatur. Udgangspunktet er hele tiden den temperatur, der kræves ift. den indstillede varmekurve og udetemperaturen.
- Hvis beboerne føler, at rumtemperaturen bliver for lav, kan de ved at bruge Klimaknappen hæve temperaturen på fremløbsvandet, så rumtemperaturen igen stiger – men efter et døgn vil systemet igen begynde at sænke fremløbstemperaturen på vandet.
Teknologierne bag Klimaknappen
- Klimaknappen er en kube, der måler temperatur, luftfugtighed og udluftning, og som kan bruges til at hæve temperaturen i fremløbsvandet i bygningens varmesystem.
- Danfoss vejrkompensator ECL310 styrer, hvor meget og hvor varmt vand, der skal sendes ud i systemet og hele tiden ift. udetemperaturen.
- Alle data fra ECL310 og lejlighederne sendes til Climaid, som via en algoritme analyserer data og beregner, hvor varmt vand, der skal sendes ud i systemet.
- Teknologi fra NorthQ muliggør udveksling af data mellem ECL310 og Climaids algoritmer/Klimaknappen
Baggrunden for Klimaknappen
- Samarbejdet blev etableret i forbindelse med COCONF18, hvor Boligselskabet Sjælland stillede en udfordring, hvor de ønskede hjælp til at engagere deres beboere i at opnå yderligere energibesparelser, uden at gå på kompromis med komforten.
- COCONF er et tilbagevendende innovationsforløb, der har kørt i 7 år og er udviklet af Corolab, som har til formål at forbinde aktører på tværs af brancher og fagligheder med en målsætning om, at få nye løsninger hurtigere ud på markedet gennem partnerskaber. Se mere på Corolab.dk
- Klimaknappen blev i 2019 – maj 2022 støttet af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse gennem Innovationsdistrikt Sjælland, hvor Corolab var operatør og faciliterede partnerskabet.
Ny hjemmeside og bæredygtighed hos Betech

Det forgangne år 2023 var hos Betech præget af mange initiativer for en langsigtet, bæredygtig udvikling – både internt og i forsyningskæden.
Det forgangne år 2023 var hos Betech præget af mange initiativer for en langsigtet, bæredygtig udvikling – både internt og i forsyningskæden.
Lysarmaturer er skiftet til LED-teknologi, varmepumper er sat op som erstatning for fjernvarme og naturgas, og fra nytår overgår Betech til 100% grøn strøm. Tiltag, der reducerer både energiforbrug og CO2-belastning.
Støbte gummidele produceres på virksomhedens kinesiske fabrik. Varer herfra transporteres nu fortrinsvis med jernbane, og luftfragt er reduceret til et minimum. Råmaterialer sources i stigende grad lokalt, og Betech søger efter lokale producenter i Europa og i Indien. Initiativerne reducerer CO2-udledningen, og af samme grund opfordres de mest frekvente kunder til at samle leverancerne fra Betech på faste leveringsdage og mindske vejtransporten.
Handler også om socialt ansvar
Bæredygtig udvikling handler også om socialt ansvar, anstændige job, lige vilkår og retfærdighed. Med et adfærdskodeks er der i mange år stillet klare krav til leverandørernes CSR-forpligtelse. ’Code of Conduct’ er baseret på FN’s Global Compact, ILO’s konventioner om børne- og tvangsarbejde, FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder samt OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber, antikorruption m.m. Betech har i 2023 ydermere indført digital leverandørevaluering, og det er målet at mindst 80 procent af købsvolumen repræsenteres i den systematiske opfølgning.
Resultaterne af tiltagene har givet genlyd i den børsnoterede ejerkoncern Addtech, som prioriterer teknologigruppens SDG-initiativer højt – og Betech vil også i årene fremover arbejde for en fortsat bæredygtig udvikling.
Inspiration og rådgivning
I slutningen af 2023 lanceredes en ny hjemmeside der tydeligt viser de vidt forskellige industrier, som Betech samarbejder med – og hjemmesiden skal gerne give inspiration fra branchens bredeste løsningssortiment inden for industripakninger, tætninger, formstøbt gummi, vibrationsdæmpere og andre polymerbaserede produkter.
Betech følger den kommende PFAS-regulering fra EU følges på tæt hold. Kun i en mindre del af salget indgår materialer, der kan indeholde PFAS og lige nu ikke lader sig erstatte af alternativer med tilsvarende egenskaber, men Betech er i dialog med leverandører og samarbejdspartnere om udviklingen og perspektiverne på området. Dette kan der også læses om på den ny hjemmeside.
Løsningerne opstår på møder
Hver dag mødes Betechs konsulenter og produkteksperter med indkøbere og teknisk personale hos Industri- og teknologivirksomheder i både Danmark og Norge. Her bidrager de med solide løsninger til virksomhedernes opgaver. Mødet kan være virtuelt, som vi lærte det under Corona-pandemien, men møderne tages også gerne hos virksomhederne, hvor det kan være nemmere at komme helt ind til sagens kerne. Virksomhederne kommer også på besøg i Bramming-fabrikken, og det giver god sparring: Betech får input til procesforbedringer, og gæsterne ser produktionsmulighederne og tager ofte hjem med idéer til nye løsninger.
Nyheder og Indlæg om Energioptimering
Seneste om Energioptimering