Nye lokaler giver mulighed for at prøve før du køber!
Winkworth, som i år kan fejre sit 90 års jubilæum, er flyttet
til en ny godt 9.000 m2 stor bygning i Basingstoke. Her har man
indrettet et helt nyt testcenter for blandemaskiner hvor
potentielle kunder tilbydes en “Test. Vælg. Arbejd.”-service, som
giver dem mulighed for at teste mange forskellige blandemaskiner og
blendere før et eventuelt køb.
I testcentret findes et stort udvalg af blandemaskiner i
forskellige størrelser og af forskellige typer og med mulighed for
at regulere blandekamrenes opvarmning, køling og vakuum efter
behov.
“Test. Vælg. Arbejd.”-servicen suppleres af et separat analyserum
hvor kunderne kan anvende laboratorieudstyr til at analysere
resultaterne af de netop udførte test.
Flytningen markerer indledningen på et spændende nyt kapitel i
Winkworths 90-års historie. De nye lokaler betyder ikke kun at alle
produktionsprocesser nu kan samles under ét tag; beliggenheden er
også mere praktisk takket være de gode trafikale forbindelser
uagtet om man ankommer i bil, med tog eller med fly: De nye
faciliteter ligger kun få km fra M3-motorvejen og med lufthavnene i
såvel London Heathrow som Southampton inden for rækkevidde.
Grant Jamieson, administrerende direktør for Winkworth gruppen,
som siden 1924 har designet og fremstillet industrielle
blandemaskiner i verdensklasse, har udtalt: “Vi er glade for at
alle vores medarbejdere har valgt at flytte med og for at kunderne
nu vil kunne besøge os i vores nye lokaler da dette afspejler vores
gode ry for at designe, producere og levere industrielle
blandemaskiner til hele verden. Kunderne får en uvurderlig mulighed
for at teste vores blandemaskiner for på den måde at sikre sig at
de køber den maskine der bedst opfylder netop deres behov”.
På Foodtech 2014 i Herning d. 28-30. oktober kan man se et
udvalg af blandemaskiner på stand nr. J7396 – blandt andet en
Z-bladsmikser, det nye LEAN U-trug og et kogekar.
Winkworth Machinery er i Danmark repræsenteret af Strenometer
ApS,
Kongevejen 213, 2830 Virum, 45 95 07 00, salg@strenometer.dk, strenometer.dk






