Design dine gennemføringer online
Nu er det slut med håndskrevne designtegninger, langsomme
processer og store fakturaer til ekstern hjælp med arbejdet. I dag
kan du klare dine designtegninger med få klik online via Roxtecs
Transit Designer. Her vælger du dine kabler, antallet og ikke
mindst hvor meget plads du vil afsætte til fremtidige trækninger.
Desuden kan du undervejs definere særlige behov som fx BG,
firkantede huller, hul dimensioner eller hvilket materiale du vil
have dine rammer i. Værktøjet vil løbende give dig valg og
muligheder for at raffinere på dit design lige fra de ydre forhold
til placeringen af de enkelte kabler – med mindre du da vælger at
autoplacere dem. En af de store fordele er, at du kan importere et
Excel-ark med kabelbeskrivelser, og kan ordne det, så hvert enkelt
kabel kan identificeres efterfølgende via styklisterne, så du fx
kan sikre, at visse kabler ikke rører hinanden, hvis du arbejder
med EX.
Kort sagt, giver værktøjet dig masser af muligheder for, at du
tidligt kan lægge dig fast på dimensionerne og komme videre med
dialogen med de øvrige parter. For når du er færdig med dit design,
kan du generere tegninger, pakkeplan osv. i pdf-format, samt filer
til CAD programmer så der kan arbejdes videre her. Hele projektet
er gemt i sky’en, og du giver bare adgang til de andre i projektet,
så de kan hente tegningerne. Det hele kan naturligvis revideres og
opdateres centralt, så alle fra bygherre til installatør altid har
den seneste udgave samtidig.
Sikkert fra prædesign til afslutning
Værktøjet er udviklet af Roxtec, der er en af verdens førende
producenter af dynamiske gennemføringer. De erfaringer er også
tilgængelige i programmet, dels i produktudvalg og beregninger,
dels i form af muligheden for dialog med eksperterne, fx via
chatfunktion. Morten Gustavsen fra Roxtec forklarer, at man hjælper
projekter hele vejen fra prædesignfasen til afslutningen med
rådgivning, træning, uddannelse, supervision og et tilbud om
kvalitetstjek af løsningen.
– Det her værktøj er relevant for alle designingeniører. Man kan
koble sig ind, hvis man blot har behov for at køre et par tegninger
ud, men større projekter for forsyningsselskaber som Energinet.dk
eller DONG Energy, kan det godt være nødvendigt at se på flere af
vores tilbud. Det er i hvert fald muligt, for man kan altid åbne
det op om 5-6 år og tjekke hvad man lavede, fortæller han.
Find Transit Designer online
Design dine gennemføringer, og få fx 3D modeller, tegninger og
materialelister hurtigt og digitalt. Du kan finde værktøjet på
websiden: transitdesigner.roxtec.com/dk/start






