Ny kortlæser håndterer alle sikkerhedsteknologier

Dette billede illustrere Ny kortlæser håndterer alle sikkerhedsteknologier

Stadig flere virksomheder har et øget sikkerhedsfokus, hvorfor
efterspørgslen efter avancerede og krypterede identitets- og
adgangssikkerhedssystemer er stigende. Det stiller større krav til
adgangslæsernes ydeevne og kræver, at de understøtter både
krypteringsstandarder og fremtidige teknologier.

Derfor lancerer neXus nu virksomhedens første egenproducerede
læserserie Cidron, der tilhører en helt ny generation af
RFID-læsere, som understøtter alle nuværende krypterede
læseteknologier og kommunikationsgrænseflader. neXus har i
udviklingen af Cidron også fokuseret på at tilbyde en produktserie,
der understøtter alle typer af dørmiljøer, og har et design, der
nemt kan tilpasses virksomhedernes ønsker.

“Der findes intet modstykke til Cidron på markedet i dag, og vi
ser et stort behov for læsere, som er fremtidssikrede og kan
konfigureres på grundlag af den enkelte virksomheds behov,” siger
Freddie Parrman, adm. dir. for neXus Nordic, og fortsætter:

“Ved at lancere vores egen serie af læsere kan vi imødekomme
dette behov, samtidig med at vi opnår fuld kontrol over design,
kvalitet, fremtidig udvikling og omkostninger, hvilket også er
vigtigt for vores kunder.”

Ved at understøtte alle teknologier og grænseflader i et og
samme produkt, får virksomhederne en enklere og mere fleksibel
hverdag, end det hidtil har været tilfældet. Det betyder, at Cidron
umiddelbart kan implementeres i eksisterende systemer, samtidig med
at produktserien er baseret på en teknisk platform, som kan klare
fremtidige opdateringer og kommende læserteknologier.

Arkitekter bag designet

Cidrons udformning er et resultat af omfattende
udviklingsprocesser, hvor førende designere og arkitekter har vendt
og drejet indpakningen for at skabe et attraktivt og tidløst
design. Udviklingsarbejdet har også fokuseret på at give en enkel
brugeroplevelse med oplyst tastatur samt akustisk tilbagemelding og
LED-belysning, som varierer afhængigt af handlingen. En afgørende
forskel i forhold til andre på markedet er desuden, at
virksomhederne kan tilpasse læsernes udseende med eksempelvis deres
egne profilfarver og logoer.

Produktserien tilbyder forskellige modeller til forskellige
typer af dørmiljøer og kan skræddersys efter behov. Et
konfigurationsværktøj gøres også tilgængeligt i forbindelse med
lanceringen, så kunderne tilbydes yderligere tilpasning.

NFC-teknik og kryptering

Den nye læser understøtter EM, MIFARE og DESFire og giver
brugerne adgang til det nyeste udstyr inden for læserteknologi og
kommunikation. Cidron tilbydes med eller uden tastatur og
understøtter AES128-krypteret applikations- og sektorlæsning samt
serienummerlæsning af MIFARE- og DESFire-kort og nøglebrikker.

Den nye læser understøtter desuden NFC-teknik, hvilket for
eksempel giver mulighed for kommunikation mellem læser og
smartphones. Enhederne har også en Secure Access Model med
SIM-kort, hvilket giver mulighed for autentificering og kryptering.
Cidron kombinerer endvidere læserteknologi med certifikater for
yderligere styrket sikkerhed.

“Vores nye læser kan i princippet kommunikere med et hvilket som
helst adgangssystem, og den moderne tekniske platform gør, at
kunderne også er sikret mulighed for fremtidige opdateringer,”
siger Freddie Parrman.

Tekniske specifikationer
•EM-, MIFARE-, DESFire-læsere
•Udformet til inden- og udendørs anvendelse
•Tastatur: Tastatur med 12 taster, 3×4 eller 2×6.
Baggrundsbelysning i blåt, kontrolfunktioner ON/OFF/Auto
•Varme: Indbygget termostat
•RFID standard: 14443 A/B, MIFARE, MIFARE Plus, DESFire, DESFire
EV1, type B cards SRI 512/2k/4k/x4k
•NFC-standard: 18096 peer to peer
•Udgangsformat for tastatur: 4bit, 8bit, Wiegand 26, OSDP ASCII
format
•Sam-modul: til SAM SIM-kort
•Dimensioner: LxHxB standard 110x80x25mm, Slimline
140x48x25mm
•Hærværksalarm – aktiveres hvis enheden ødelægges
•Kapslingsklasse: IP65

LÆS også: Endelig en LED arbejdslampe med naturligt dagslys
Ny kortlæser håndterer alle sikkerhedsteknologier's Firmaprofil
Cookie-indstillinger