To vindere af FoodTech Award 2014

Dette billede illustrere To vindere af FoodTech Award 2014

De fik priserne for henholdsvis en ny flowmåler og et instrument
til brug ved hygiejnekontrol.

Vinderne blev afsløret af H.K.H. Prins Joachim, der derefter
overrakte hver vinder et diplom og en præmiecheck på kr.
25.000.

Der var på forhånd lagt op til, at der kun skulle udpeges én
vinder. Men ved præsentationen af vinderne sagde professor, dr.
techn. Jens Adler-Nissen, DTU, som er en del af awardudvalget, at
det havde været en udfordring at udpege én vinder.

– Vi har spottet de vindere, som kan forene ny teknologi med en
god forretning. Det er jo det, det drejer sig om. Men det har været
som at sammenligne æbler og bananer. Derfor har vi i dommerkomitéen
benyttet os af vores ret til at udpege to vindere, sagde Jens
Adler-Nissen.

Udover professor, dr. techn. Jens Adler-Nissen består
awardudvalget af følgende uvildige rådgivere og specialister: Jens
Ulrich Nielsen, udviklingschef, Teknologisk Institut, DMRI, Ole
Linnet Juul, direktør, DI Fødevarer, Jørgen Hald, direktør,
Mejeriforeningen og Klaus Hansen, redaktør, TechMedia.

Blandt messens i alt 284 udstillere var der på forhånd indsendt
43 produktnyheder til bedømmelse, hvoraf ni blev nomineret til
FoodTech Award 2014.

De ni nominerede til FoodTech Award 2014:
• AVN Teknik A/S
• Bürkert-Contromatic A/S
• Ceramic Speed Bearing A/S
• Endress + Hauser A/S
• Festo A/S
• JVL Industri Elektronik A/S
• Red Arrow Handels-GmbH
• Schur Technology A/S
• SSI Diagnostica

FoodTech 2014, som er Nordeuropas største fagmesse for
fødevareteknologi, finder sted i MCH Messecenter Herning frem til
og med torsdag 30. oktober. Messen er åben alle dage fra kl.
09.00-17.00.

Cookie-indstillinger