Brother indgår distributionsaftale i Norden for OmniJoin webkonference-system

Dette billede illustrere Brother indgår distributionsaftale i Norden for OmniJoin webkonference-system

OmniJoin blev første gang lanceret i 2012/13 i seks europæiske
lande samt i USA og Japan. Systemet tilbyder højkvalitets
videosamarbejde med fokus på høj sikkerhed. 

Meetcon vil gøre OmniJoin tilgængeligt for kunder i hele Norden
med udgangspunkt i sine stærke relationer i sektorer som
olie/offshore og højere uddannelse.

Meetcon leverer også komplette løsninger til møderum og
undervisningslokaler, hvor OmniJoin benyttes sammen med kamera- og
lydudstyr af høj kvalitet.

Brother OmniJoin tilbyder webkonferencer med flere deltagere i
fuld HD. Systemet leverer høj kvalitet i både lyd og billede
kombineret med markedets mest avancerede samarbejdsværktøjer.

Med OmniJoins avancerede teknologi kan brugerne skalere fra lav
webopløsning til fuld HD i 1080 punkters kvalitet. Skalérbarheden
gør OmniJoin velegnet til samarbejde fra pc til pc, i mindre
grupper og op til større bestyrelsesmøder og
auditorie-forelæsninger.

Bjørn Tore Mykland, adm. direktør i Meetcon, udtaler:

“OmniJoin er cloud-baseret og kan køres fra den enkeltes
arbejdsstation via Mac, pc, iPad eller iPhone. Den avancerede
teknologi, som ligger bag, muliggør imidlertid også større møder
med mange deltagere, HD-kameraer og flere storskærme. Denne
skalérbarhed og pålidelighed er yderst vigtig for vores kunder, og
vi er glade for at kunne introducere OmniJoin på det nordiske
marked.”

Henning Elkjær, Nordic Marketing Manager hos Brother Nordic A/S,
siger:

“Meetcon er et anerkendt softwarehus og distributør med gode
relationer til markedet. Som teknologipartner for mange større
organisationer vil de med OmniJoin kunne tilbyde krystalklare og
fleksible virtuelle møder til kunder i Norden.”

Meetcon begyndte at tilbyde OmniJoin i april 2014.

 

Cookie-indstillinger