Miljørigtig energiløsning til krydstogtskibe
Den 18. oktober blev den nye LNG HYBRID power barge i Hafencity
i Hamborg døbt på navnet “Hummel”. Det er takket være det nye
flydende LPG-kraftværk, at krydstogtskibe – mens de ligger i havn –
kan forsynes med energi, der produceres af miljøvenligt flydende
naturgas (LNG – Liquefied Natural Gas). På den måde spares der
marine diesel, hvilket reducerer krydstogtskibenes udledning af
forurenende stoffer og partikler. Tilkoblingsprocessen mellem power
bargen og kajen foregår via en totalløsning fra igus, idet
energiføringseksperten fra Köln har stået for levering af hele
systemet, lige fra elskabe til stik.
Normalt er det krydstogtskibenes egne generatorer, der sørger
for at der flyder strøm gennem ledningerne under skibenes
havneophold. Med deres partikeludledning er skibene dog også med
til at forurene havneluften. For at forhindre dette i fremtiden,
fik Becker Marine Systems til opgave at udvikle og bygge power
bargen “Hummel”, et flydende LNG-kraftværk, der fremover skal
forsyne de kæmpemæssige krydstogtskibe med strøm. For at få
energien fra bargen op på kajen, hvorfra den ledes videre til
krydstogtskibene, blev igus så at sige “hentet om bord”.
Specialløsninger hører med til igus´ daglige opgaver, men her var
der den særlige udfordring, at igus skulle stå for udvikling og
realisering af hele elektronikken og alle stålkonstruktioner.
Automatiseret tilkoblingsproces
Så snart bargen er nået frem til sin liggeplads, køres
landgangsbroen ud, der etablerer en forbindelse mellem skibet og
landjorden. Energikæderne fra igus befinder sig under
landgangsbroen og rummer bl.a. 4 tykke 6/10 kV-kabler inkl. stik.
Disse sluttes til store strømforsyningskasser på kajen, når
landgangsbroen og dermed energikæden er kørt helt ud.
Systemet sørger dog ikke kun for tilkobling af power bargen. Det
skal også sørge for at udligne skibets mange bevægelser. Således er
broen i konstant bevægelse for at udligne bølgegangen og
tidevandsskiftet. Planen er, at power bargen skal være i jævnlig
drift, når krydstogtsæsonen 2015 sætter ind.






