Panasonic hjælper FN med at bekæmpe græshopper i Afrikas ørken
Den lille fyr vejer kun 2 gram og er 7 cm lang, men når den
rotter sig sammen med sine brødre og søstre er græshoppen en
landeplage for områder som Afrika, Mellemøsten og Sydvestasien. Når
de helt rigtige vejrbetingelser er til stede formerer den sig med
rasende fart, og danner sværme med op til 40 millioner insekter per
km2, der spreder sig og fortærer alt grønt på deres vej.
For at bekæmpe og forebygge denne plage har FNs Food and
Agriculture Organization etableret en enhed, the Dessert Locust
Information Service (DLIS), der overvåger miljøforhold og
skadedyrsangreb på globalt plan. De seneste par år har
satellitkortlægning forbedret mulighederne for hurtigt at advare om
græshoppesværme i udsatte områder.
Efter at have gennemført en lang række tests af produkter fra
mange forskellige producenter besluttede FN sig for Panasonics
robuste tablet-computere som en hjælp til arbejdet med at bekæmpe
græshoppesværme. Panasonic har i alt leveret 375 toughpads til
lokale feltmedarbejdere i 22 lande, der bruger dem som et
observations- og kommunikationsværktøj til at indrapportere om fare
for græshoppesværme.
– Vi valgte Panasonic Toughpad, fordi de er robuste, pålidelige,
holdbare og opfylder vores behov. At Panasonic desuden garanterer
global support og teknisk ekspertise spillede også en stor rolle i
vores beslutning, siger Keith Cressman, Senior Locust Casting
Officer, FAO.
De robuste toughpads er specielt designet til mobilt udendørs
brug. De kan tåle Afrikas temperatuer, der nemt kommer over 40
grader og så er skærmen særligt egnet til de stærke lysforhold på
disse breddegrader. Feltmedarbejderne har dem under armen på deres
observationer og indrapporterer hurtigt data via satellitnetværket
til de nationale kontrolcentre og til DLIS i Rom. På baggrund af
informationerne beslutter kontrolcentrene, om bemanding skal sendes
afsted til lands eller i luften for at bekæmpe græshoppesværmene,
før de gnaver sig gennem store landbrugsområder og efterlader
markerne øde






