Øget fokus på filtrering af kølevand i industrien

Dette billede illustrere Øget fokus på filtrering af kølevand i industrien

Bedre udnyttelse af kølevand giver færre driftsstop. Det er
årsagen til, at flere produktionsvirksomheder skifter til
selvrensende automatfiltre. Det kan mærkes hos Heco Filtration i
Hedensted.
Et øget fokus på optimering i danske industrivirksomheder har
bragt kølevand på dagsordenen. En bedre filtrering sikrer en
kontinuerlig drift af maskinerne, og det får mange til at opgradere
på området. Susanne K. Holm, salgsingeniør hos Heco Filtration A/S,
siger:
“Virksomhederne går sig selv efter i sømmene i øjeblikket. Derfor
er kølevand kommet i fokus, også selvom det er et lille felt i den
store sammenhæng. Ofte kan filtreringsdelen optimeres markant, og
det betyder noget for produktiviteten. Vi har haft en stigende
efterspørgsel på vores selvrensende løsninger. Især de helt store
XXL filtre, der kan håndtere over 200 kubikmeter kølevand i
timen.”
Efterspørgslen kommer fra virksomheder, der tidligere har brugt
manuelle posefiltre, og nu vil skifte til en fuldautomatisk
løsning. Et posefilter delstrømsfiltrerer kølevandet, og bearbejder
kun ti procent af gangen. Derfor kan det ikke undgås, at der kommer
urenheder med i vandet, og filteret skal ofte renses. En
fuldautomatisk løsning er attraktiv, da der spares en stor portion
tid på rengøring og vedligehold. Susanne K. Holm forklarer, at
hensynet til miljøet også spiller ind i kundernes
overvejelser.
“Mange sætter efterhånden en ære i at have en grøn profil.
Renseprocessen i de løsninger vi har stor efterspørgsel på, udføres
via en skrabeteknik, der er særdeles vandbesparende. Især
sammenlignet med de traditionelle filtre med bagskyl.”
Generel opgradering i produktionen
I produktionen hos Danfoss A/S i Nordborg bruges der kølevand til
alle maskiner og kompressorer. Her har man nu installeret tre
selvrensende filtre fra Auto-Line serien som erstatning for de
manuelle. Martin Brander, maskinmester og teamleder i
forsyningsafdelingen, udtaler:
“I forbindelse med etableringen af et helt nyt åbent køletårn,
investerede vi samtidig i et automatfilter til vores kompressorer.
Vi har også installeret to fra samme serie til maskinerne i
produktionen. Det har vi bestemt ikke fortrudt. Tidligere kom der
meget skidt med i kølevandet, og det gav for mange uhensigtsmæssige
driftsstop. Så vi valgte at foretage en generel opgradering.” siger
Martin Brander.
Hos Heco Filtration sælges der stadig manuelle posefiltre, men
tendensen peger mod de selvrensende automatfiltre. Susanne K. Holm
forklarer.
“Der er stadig mange, der sværger til posefiltre, og kvaliteten
fejler absolut intet. Et selvrensende automatfilter har bare nogle
andre egenskaber, og det bliver flere og flere opmærksomme på.”
slutter Susanne K. Holm

LÆS også: Hvorfor kassere når det kan reparereres !! – Svejsning
Øget fokus på filtrering af kølevand i industrien's Firmaprofil
Cookie-indstillinger