Tre faser og tre versioner med EPSITRON ECO-strømforsyninger
WAGO’s ECO-strømforsyninger er en økonomisk løsning, når man har
brug for en pålidelig 24 V DC-spænding. WAGO’s eksisterende
portefølje af 1-fasede forsyningsprodukter bliver nu udvidet til at
omfatte typer til håndtering af både 2- og 3-fasede applikationer i
løbet af 2. kvartal 2014. De tre nye ECO-strømforsyninger giver
nominelle outputs på 6,25 A (787-738), 12,5 A (787-740) eller 20 A
(787-742). Strømforsyningernes udvidede temperaturområde spænder
fra -25 til +70 °C, og derating optræder først ved temperaturer
over +50 °C. Den nominelle effekt er konstant til rådighed inden
for de aktuelle temperaturområder og holdes i skak af
strømforsyningernes overbelastningsbeskyttelse. Det gør disse
strømforsyninger velegnede til mange forskellige applikationer, som
eksempelvis forsyning af informationskiosker og
automationssystemer, procesanlæg, bygningsautomation og
industrielle løsninger.
Ligesom deres 1-fasede familiemedlemmer kan de 3-fasede
ECO-strømforsyninger parallelkobles. Udgangsspændingen kan justeres
mellem 22 og 28 V DC gennem et helt almindeligt potentiometer på
forsyningsfronten, så man eksakt kan matche strømforsyningerne til
en aktuel maskine eller et system. De indbyggede forsyningsklemmer
giver en nem og tidsbesparende tilslutning og er forsynet med en
pal til let håndtering uden brug af værktøj. CAGE CLAMP
®-tilslutningsteknologien sikrer, at klemmerne altid bliver fuldt
og helt korrekt lukket, ligesom man altid kan regne med, at
klemmerne fastholder de tilsluttede ledninger med det rigtige
kontakttryk.
Produkterne kan ses i onlinekataloget fra marts 2014 (787-738,
787-740) og april 2014 (787-742).
Økonomiske og kompakte strømforsyninger. Med et output på 150 W
har de nye 3-fasede ECO-strømforsyninger (787-738) en fysisk bredde
på kun 50 mm og en dybde på bare 92 mm. Alle forsyningsklemmer er
udstyret med WAGO’s egen skrueløse CAGE
CLAMP®-tilslutningsteknologi.
Kontakt WAGO Danmark for yderligere information: tlf.: 44 35 77
77, e-mail: info.dk@wago.com, homepage: https://wago.dk






