Uafhængig af tid og grænser med Grundfos Extranet

Dette billede illustrere Uafhængig af tid og grænser med Grundfos Extranet

Bornholms Elektromotor er en af de kunder, der benytter sig af
muligheden for at afgive ordrer, når det er praktisk for
virksomhedens medarbejdere. Virksomheden, der har til huse på
Solskinsøen, leverer bl.a. pumper til kommunale forbrændingsanlæg
og vandbehandlingsanlæg samt spildevandspumper til industrien.

Bornholms Elektromotor sætter en ære i at kunne servicere deres
kunder døgnet rundt, og det er derfor vigtigt, at de altid har de
rigtige pumper og reservedele til rådighed.

Derfor har virksomheden også et stort lager selv. Men der er
alligevel behov for at bestille pumper og reservedele hver dag. Det
er hovedsageligt direktør for Bornholms Elektromotor, Martin
Randrup, der står for bestillingen.

“Extranettet har været nemt at komme i gang med, og vi bruger
det hver dag. Af og til ringer jeg også og får en god dialog med
Grundfos om produkterne og om, hvilke numre jeg skal bestille. Men
jeg bestiller produkterne via Extranettet.  Før jeg begyndte
at bruge Extranettet, ringede jeg meget mere,” siger Martin
Randrup.

Når Martin Randrup bestiller via Grundfos Extranet, får han med
det samme oplyst, om produktet er tilgængeligt, og hvad
leveringstiden er. Og når han har afgivet ordren, kan han følge
status på leveringen. 

Bestil ude, og få leveret hjemme
Bornholms Elektromotor servicerer hele Bornholm. Men virksomheden
opererer også uden for Danmarks grænser og har kunder i Litauen,
Polen og Rusland. I disse lande er det specielt rentvandsprojekter,
som Bornholms Elektromotor leverer løsninger til. Med kunder i
Østeuropa tilbringer Martin Randrup en del tid i udlandet. Det
betyder, at han har stor fordel af at kunne bestille pumper og
reservedele 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage.

“Jeg bruger ofte Extranettet, når jeg er i udlandet. Uanset hvor
jeg er i verden, kan jeg bestille produkter til levering hjemme på
Bornholm. Det er perfekt,” siger Martin Randrup.

Direktøren bestiller pumpedele fra Grundfos Danmark, som
derefter leverer delene til Bornholm. Derfra får Bornholms
Elektromotor assistance fra en speditør, der får delene fragtet ud
i verden.

“Leveringstiden i de lande er så lang, at det bedre kan betale
sig for os at bestille fra Grundfos i Danmark,” siger Martin
Randrup og tilføjer: “Jeg har også bestilt dele via Extranettet til
en bornholmsk virksomhed, som derefter fik delene fløjet til USA.”
Martin Randrup er i det hele taget meget tilfreds med virksomhedens
samarbejde med Grundfos. “Grundfos er en god servicepartner med et
bredt produktprogram,” fortæller han.

Stor brugertilfredshed
Det er logistikassistenterne Kirsten Dohn og Jeanette Flaaris fra
Grundfos’ logistikafdeling, der står for Extranettet og
ordrebehandlingen. Og i logistikafdelingen er de glade for
kundernes positive oplevelse af Grundfos Extranet.

“Extranettet har nu været tilgængeligt i Danmark i en del år, og
det har været en stor succes. Vi hører fra kunderne, at de sætter
stor pris på at kunne bestille på lige netop de tidspunkter, der
passer dem. Og det er ofte uden for almindelig arbejdstid. Samtidig
betyder det meget for kunderne, at de har mulighed for at bestille
produkter fra hele Grundfos’ produktkatalog via Extranettet,” siger
Kirsten Dohn.

“Vi hører fra kunderne, at de synes, Extranettet er let at komme
i gang med og nemt at bruge. Og vi er altid klar med personlig
rådgivning, så kunderne får en god introduktion til, hvordan de får
mest muligt ud af systemet,” slutter Kirsten Dohn.

Cookie-indstillinger