Nyt projekt dokumenterer indeklimapladers effekt i konkret byggeri

Dette billede illustrere Nyt projekt dokumenterer indeklimapladers effekt i konkret byggeri

Objektiv og uafhængig dokumentation af byggematerialers
egenskaber udgør et vigtigt værktøj for både udførende og
projekterende i byggebranchen. Men ofte er de tilgængelige
byggedata udelukkende baseret på laboratorieforsøg og teoretiske
beregninger med forudsætninger, der kun sjældent opfyldes i
konkrete byggerier.

Se Leverandører af Miljøundersøgelser, Miljøteknik og Miljøstyring

Bygger på den virkelige verden
Derfor har Byggros nu, i samarbejde med Bygge- og Miljøteknik,
boligselskabet AAB Aarhus, skadebekæmpelsesfirmaet SSG og
producenten Skamol, stablet et unikt fugtmålingsprojekt på benene,
som skal dokumentere de konkrete effekter af skimmelforebyggelse
med SkamoPlus- indeklimaplader over et helt år i en aarhusiansk
lejlighed.

– Det unikke ved projektet er netop, at vi tester
indeklimapladernes effekt i et konkret miljø i virkelighedens
verden, hvor der indgår en masse faktorer, som man har meget svært
ved at tage højde for i en standardtest, forklarer
bygningskonstruktør Jonas Kolbe fra Bygge- og Miljøteknik, der er
specialister i bygningsfysik og står for både fugtmålinger og
databehandling i forbindelse med projektet.

– SkamoPlus-indeklimapladerne har i mange år været anvendt i
Tyskland til indvendig efterisolering og skimmelrenovering, og de
tyske erfaringer er rigtig gode. Men i Danmark er SkamoPlus stadig
et forholdsvist nyt produkt, og der er en naturlig skepsis over for
indeklimapladerne. Vi ønsker derfor at fremlægge et konkret
datagrundlag til dokumentation af indeklimapladernes effekt i
danske byggerier, fortæller Jesper Kristensen, der er projektleder
hos Byggros, som står for distributionen af
SkamoPlus-indeklimaplader i Danmark.

Indeklimaplader virker fugtregulerende
Fugtmålingsprojektet i Aarhus udspringer af en skimmelrenovering i
en af AAB Aarhus’ lejligheder, hvor uddannede SkamoPlus-montører
fra SSG har monteret SkamoPlus-indeklimaplader på den ene gavlvæg.
Der er monteret fugtloggere både på væggen bag pladerne, i selve
pladerne og i rummet, så det kan måles, i hvilket omfang
indeklimapladerne optager og afgiver fugt i forhold til
indeklimaet, så fremtidig skimmel undgås.
– Kalciumsilikat, som SkamoPlus består af, findes der ikke meget
dansk materialedata på, så vi ser selvfølgelig frem til at få en
masse data, som vi fremadrettet kan bruge, f.eks. når vi rådgiver
om renoveringsprojekter, forklarer Jonas Kolbe fra Bygge- og
Miljøteknik og fortsætter:
– Allerede nu er der indikationer på, at indeklimapladerne virker
efter hensigten og dermed sænker risikoen for kondens og
skimmelsvamp på ydervæggen. Men testen skal køre i mindst et år,
hvor vi også får de koldeste måneder med, før der kan drages en
endelig konklusion.

For yderligere information, kontakt:
Jesper Kristensen, projektleder, Byggros A/S
Tlf.: + 45 29 34 79 70
E-mail: jkk@byggros.com

LÆS også: SNAPP Racor brændstoffilter – Parker
Nyt projekt dokumenterer indeklimapladers effekt i konkret byggeri's Firmaprofil
Cookie-indstillinger