Øget usikkerhed om brandimprægnerede træfacaders ydeevne over tid
DBI – En træfacadebrand i Sverige sidste år førte til en undersøgelse af bygningen og flere brandtests af facadematerialerne. En svensk rapport konkluderer nu, at de testede materialer ikke præsterede som forventet, men at årsagen til svigtet ikke kan fastslås. Rapporten anbefaler derfor yderligere undersøgelser for at opnå bedre dokumentation af holdbarheden af brandimprægnerede træfacaders brandegenskaber.
Træ har i mange år været et udbredt byggemateriale i de nordiske lande og vinder efterhånden også mere indpas i Danmark i takt med den grønne omstilling. Nu sætter en ny svensk rapport ’Brandskyddets beständighet hos en brandskyddsimpregnerad träfasad – resultat från tester enligt SP FIRE 105’, udgivet af Lund University, atter fokus på, i hvilken grad brandimprægnerede træfacader bevarer deres brandtekniske egenskaber over tid.
To fuldskalatests har nemlig vist, at materiale fra en knap tre år gammel træfacade ikke opfyldte alle kriterier efter den svenske prøvningsmetode SP FIRE 105. I begge forsøg skete der større lodret brandspredning langs facaden end tilladt. Til gengæld opfyldte facadesystemet kriterierne for temperatur ved tagfoden og varmestråling mod vinduet ovenover.
Resultaterne viser dermed et konkret problem med det testede materiale på prøvningstidspunktet, men rapporten kan ikke fastslå årsagen til, at materialet ikke havde den forventede brandtekniske ydeevne. Rapporten anbefaler derfor, at der gennemføres yderligere undersøgelser, der kan dokumentere langtidseffekten af brandimprægnering i træfacadebeklædninger, hvis facaden udsættes for vind og vejr.
Svensk facadebrand førte til undersøgelsen
Baggrunden for de to brandtests var en facadebrand, som fandt sted i sommeren 2025 i en fireetagers ejendom i den svenske kommune Upplands-Bro. Branden opstod i en lejlighed på anden sal og spredte sig udvendigt via ydervæggen til flere lejligheder i løbet af blot 24 minutter. Bygningen var opført i massivt træ med ubrandbar isolering, ydervæggen var beklædt med træpaneler, og de tilhørende altaner havde trædæk.
At branden udviklede sig så hurtigt og endte med at totalskade bygningen, førte til en undersøgelse af bygningen. Uppsala Brandförsvar, som foretog den tekniske analyse af brandforløbet og bygningens brandsikring, konkluderede, at branden havde spredt sig markant hurtigere, end man kunne forvente. Desuden pegede undersøgelsen på, at den brandimprægnerede facade havde mistet en del af sin brandmodstandsevne, og at kombinationen af træfacaden og altankonstruktionen var en væsentlig årsag til den hurtige brandspredning.
Uafklaret årsag til brandudviklingen
Ved de to SP FIRE 105-brandtests testede man facadebeklædning fra to forskellige områder af facaden. De testede materialer havde været naturligt vejreksponeret i de knap tre år, bygningen havde stået opført, og blev vurderet ikke at være brandskadet. Begge brandtests gav samme resultat.
Tidligere SBI-tests af materiale fra samme bygning, som blev udført i forbindelse med Uppsala Brandförsvars undersøgelse af bygningen, viste ligeledes en lavere brandteknisk ydeevne end forventet og understøtter dermed bekymringen. I disse forsøg præsterede prøver fra både direkte vejreksponerede og mere beskyttede dele af facaden på et niveau svarende til reaktion på brand, klasse D, frem for den forventede klasse B. De direkte eksponerede prøver havde generelt den dårligste ydeevne, hvilket tyder på, at vejrpåvirkning har haft en betydning.
Læs hele artiklen “Øget usikkerhed om brandimprægnerede træfacaders ydeevne over tid” fra DBI her
