Tørre-gennemføringer øger transformerens sikkerhed og pålidelighed

Dette billede illustrere Tørre-gennemføringer øger transformerens sikkerhed og pålidelighed

Undersøgelser viser, at 10 ud af 11 transformerbrande i vid
udstrækning skyldes de olieholdige porcelænsgennemføringer. En
transformerbrand koster 2-3 gange så meget som værdien af
transformeren. Generelt vurderes det, at cirka halvdelen af alle
transformersvigt implicerer gennemføringerne.

Den sikre løsning
Tørre-gennemføringer er ikke under tryk og anvender den nyeste
teknologi, som reducerer eller eliminerer alle olie-relaterede
problemer, såsom fatale eksplosioner og brandrisici. De er også
forsynet med silikone-isolatorer, som fjerner enhver risiko for de
mange alvorlige skader, som porcelænsskår kan forvolde. ABB’s
tørre-gennemføringer mindsker omkostningerne, fordi de ikke kræver
vedligeholdelse for at opretholde deres funktionalitet og kan nemt
opbevares og anvendes, selv i ekstreme omgivelser med megen
forurening.

Nye teknologier
ABB er markedsførende inden for produktionen af
tørre-gennemføringer. Med introduktionen af en helt ny teknologi
har man sat nye standarder for branchen. Teknologien hedder RIS
(Resin Impregnated Synthetics), hvor man i stedet for cellulose
anvender et syntetisk materiale i gennemføringskroppen for at sikre
den kapacitative feltstyring. Med ABB’s portefølje af EasyDry®
gennemføringer baseret på RIS-teknologien har man i tillæg til de
mange fordele ved tørre-gennemføringer skabt et produkt som ikke
kan optage fugt og derfor er nemmere at håndtere og opbevare.
Ligeledes er produktionsprocessen forkortet, så man nu også kan
levere hurtigere.

Inden for LV-gennemføringer har ABB’s fabrik Comem endvidere
introduceret en tør-variant, der også adresserer de konventionelle
porcelænsgennemføringers svagheder ved at have en mere pålidelig
isolering. CRS er alternativet til olieholdige gennemføringer efter
standarden DIN og EN. 

Fakta:
− EasyDry®: 24-170 kV
− CRS: 24-50 kV

Cookie-indstillinger