Nyt BEARINX-online Easy modul til beregning af lejer i wireskiver

Dette billede illustrere Nyt BEARINX-online Easy modul til beregning af lejer i wireskiver

Man kan hurtigt oprette sig som bruger af modulet på
http:\\bearinx-online-easy-ropesheave.schaeffler.com. Det er let at
navigere i BEARINX®-online Easy RopeSheave og at indtaste data til
opbygning af en model samt at vælge lejer og driftsbetingelser. Der
tages højde for de nøjagtige data for lejets indvendige geometri
samt profileringen af rulningselementer og løbebaner. For at udføre
en beregning skal der bruges én statisk belastning eller op til
fire dynamiske belastningstilfælde med følgende indhold:
• Belastning fra wiren
• Omslutningsvinkel
• Diagonalt træk
• Wirehastighed
• Tidsandel
• Systemtemperatur.

Der kan opbygges moduler med op til otte wireskiver og et eller
to lejer pr. wireskive samt modelleres en stålbøsning mellem lejer
og wireskive. Geometrier på rulningslejerne indlæses fra den
integrerede INA-FAG database. Resultatet af beregningen kan
genereres som en pdf-fil til din dokumentation

Der findes følgende BEARINX®-online Easy
moduler:

BEARINX®-online Easy Linear
BEARINX®-online Easy Friction
BEARINX®-online Easy Linearsystem
BEARINX®-online Easy Ballscrew
og som noget nyt
BEARINX®-online Easy RopeSheave

Fælles for Easy programmerne er, at det er gratis at anvende dem
– man skal blot oprette sig som bruger. Så er man klar til at
foretage beregninger af lineære profilskinneføringer og lineære
moduler, friktionsberegning samt beregning af lejer for
kuglegevindspindler, og altså nu også lejer for wireskiver.

Schaeffler er en af verdens førende producenter af lejer og
lineærteknik med ca. 79.000 ansatte og en årlig omsætning på 84
mia. kroner (2013). I Danmark er Schaeffler koncernen repræsenteret
gennem Schaeffler Danmark ApS, med hovedsæde i Aarhus og salg af
varemærkerne INA og FAG til mere end 60 forskellige brancher inden
for industrien.

Schaeffler Danmark ApS's Firmaprofil
Cookie-indstillinger