WAGO BACnet MS/TP-controller – hurtig og prisbillig I/O-integration

Dette billede illustrere WAGO BACnet MS/TP-controller – hurtig og prisbillig I/O-integration

Tendensen til at anvende BACnet på feltniveau er fortsat
tiltagende, og for at følge den trend har WAGO udvidet sin
portefølje med den nye 750-829 BACnet-controller med
MS/TP-masterfunktioner til seriel kommunikation med
feltapplikationerne. Controlleren kombinerer alle de tekniske
funktioner fra den gennemprøvede 750-831 BACnet/IP-controller med
kommunikation via MS/TP-protokollen (master-slave/token-passing).
Ved brug af billige parsnoede kabler udgør den nye controller en
fleksibel og prisbillig løsning til både enkel I/O-integration og
komplekse styringsopgaver. Controlleren supporterer B-BC-profilen
(BACnet Building Controller), inklusive alle de væsentlige
BACnet-egenskaber.

BACnet MS/TP-controlleren genererer automatisk de rigtige
“native” BACnet-objekter svarende til de tilsluttede I/O-moduler.
Man kan let oprette andre objekter via CODESYS-udviklingsmiljøet.
Idriftsættelse og konfiguration kan udføres let og hurtigt med
BACnet-konfiguratoren. Den integrerede device manager i
konfiguratoren letter konfigurationen i mere komplekse projekter.
På den måde kan datapunkter vises i tabeller, ligesom de kan
eksporteres til og importeres fra regneark. Funktioner, såsom
“Backup & Restore” eller “time synchronization” kan også
eksekveres med konfiguratoren.

WAGO’s BACnet MS/TP-controller kan udføre centrale eller
decentrale styrings- og reguleringsopgaver i kompakte HVAC-systemer
eller i forbindelse med rumstyringer. Controlleren giver også
mulighed for integration af forskellige feltbusser som DALI, LON®,
KNX, EnOcean eller MP-Bus til egen processtyring. Konventionelle
aktuatorer og sensorer kan tilsluttes controlleren efter behov
gennem det brede udbud af I/O-moduler, der supporterer
controlleren.

Tilgængelig i onlineshoppen fra oktober
2014

Kontakt WAGO Danmark for yderligere information: tlf.: 44 35 77
77, e-mail: info.dk@wago.com, homepage: https://wago.dk

Cookie-indstillinger