Moduler giver permanente bygninger grønne baghjul
Hos Temporent, der er specialiseret i levering af
modulopbyggede, indflytningsklare lejelokaler til private
virksomheder, kontorer, skoler og børnehaver, har man for længst
mærket en voksende efterspørgsel på miljøvenlige moduler. Derfor
har man taget konsekvensen og investeret i en række løsninger, der
kan imødekomme det voksende behov.
Skræddersyet til at nedsætte energibehovet
Moduludlejeren, der har været miljøcertificeret iht. ISO 14001
siden 1999, arbejder således aktivt for at nedsætte lokalernes
miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus, lige fra udviklingen
af nye eller eksisterende modulsystemer til håndteringen af moduler
og tilbehør i forbindelse med igangværende projekter. Det sker
f.eks. gennem materiale- og leverandørvalg, ressourceforbrug,
energi- og vandforbrug samt affaldshåndtering.
– Op til halvdelen af den gennemsnitlige skoles energiforbrug
stammer fra ejendommens drift. Derfor oplever vi fra både
bygherrer, facilitetschefer, arkitekter mv. et voksende fokus på de
økonomiske og miljømæssige fordele, der kan hentes i midlertidige
bygninger, som er skræddersyet til at optimere den enkelte
arbejdsplads’ eller institutions energianvendelse, forklarer
direktør Claus Weppler, og fortsætter:
– En vigtig hjørnesten i vores moduler er netop de mange
funktioner, der nedsætter energibehovet. Det gælder bl.a.
varmeindvinding, tidsstyret ventilering, bevægelsesstyret
belysning, individuel varmeregulering samt temperatursænkning om
natten, i weekender og på lukkedage. For at sikre en så effektiv
opvarmning af lokalerne som muligt er modulerne desuden udstyret
med en solid klimaskal, der sikrer en god isolering i vægge, gulv
og tag. Faktisk er vores mest bæredygtige modulserie så
miljøvenlig, at den efterlever de samme krav som de permanente
bygninger, der er certificerede iht. DGNB-ordningen.
Varmepumper reducerer varmeregningen
Ifølge Claus Weppler afhænger et moduls energibehov ikke af,
hvordan det opvarmes. Det, der spiller en rolle ud fra et
miljøperspektiv, er, hvordan denne energi produceres. Derfor
tilbyder Temporent muligheden for at tegne et abonnement på el, der
produceres udelukkende med dokumenteret vedvarende energi.
– Ved at lade kontormodulerne blive opvarmet med varmepumper opnår
kunden en væsentlig reduktion af varmeregningen – noget, som man
især har fået øjnene op for i Sverige, hvor vi har mange
energioptimerende modulbygninger i spil, som holder energibehovet
på et minimum takket være varmepumper, uddyber han.
Miljøvenlig transport sikret via CO2-kvoter
Moduludlejerens arbejde for at implementere miljøhensyn gennem
modulernes komplette livscyklus indebærer bl.a. fokus på at
nedbringe miljøbelastningen i forbindelse med transporter. Derfor
besluttede man i 2011 at købe CO2-kvoter for at kompensere for
samtlige af modultransporternes CO2-udslip inden for EU. Claus
Weppler forklarer:
– Ved at købe CO2-kvoter bidrager vi til at mindske det samlede
udslip, samtidig med at vi støtter Naturfredningsforeningens
klimaarbejde med 150 kr. pr. ton CO2. Vores modultransporter
udgjorde samlet set ca. 129 tons CO2 i 2013. Vi har ligeledes store
påvirkningsmuligheder i forbindelse med både produktion og
håndtering af modulerne. Vores leverandør Flexator, som fremstiller
vores moduler, blev således miljøcertificeret i 1999, og vi
arbejder i stigende grad på at nedbringe modulernes miljøpåvirkning
i driftstiden, afslutter han.
Fakta om DGNB-ordningen
DGNB er et færdigt certificeringssystem tilpasset danske vilkår
for bygningskategorien Nye kontor- og erhvervsbyggerier, der ser på
alle aspekter af bæredygtighed i byggeri i kombination med teknik,
proces og placering på grunden. DGNB-ordningen er særlig
karakteriseret ved, at systemet ser på alle bæredygtighedsaspekter
i analysen, dvs. både det sociale, det økonomiske og klimaet.
For yderligere information, kontakt:
Claus Weppler | markedschef, Temporent Danmark |
+ 45 20 46 82 28 | claus.weppler@temporent.dk






