Holmsland Maskinforretning A/S vælger Giant igen
De 9 medarbejdere i forretningen har store forventninger til nu
at have forhandling af Giant igen.
Giant er tilbage i programmet og bliver der
“Vi har haft forhandling af et andet minilæsser mærke i en årrække
og går nu tilbage til Giant. Det er mange overvejelser bag og
muligheden opstod i forbindelse med en konkurs i branchen. Giant er
et rigtig godt produkt og de har mange maskiner og redskaber til
special opgaver, så jeg glædes over vi igen har Giant i
programmet. Jeg ser også en stor mulighed i, at vi nu hurtigt
og nemt kan demonstrere en minilæsser hjemme hos interesserede. Vi
har allerede solgt den første maskine siden vi fik forhandlingen”
fortæller Arne Nielsen, ejer af Holmsland Maskinforretning A/S.
Kunderne hilser ny forhandler velkommen
Mælkeproducent Ole Østergård der i dag ejer nummer 2 Giant
minilæsser, hilser Holmsland Maskinforretning A/S velkommen i
området igen.
“Jeg købte min første Giant af Arne fra Holmsland. Han prøvede
senere at sælge det nye mærke til mig, som han havde i en
periode, men jeg har været meget tilfreds med min Giant og har for
nyligt købt en ny af slagsen. Giant er en fantastisk snild maskine
og det glæder mig der er service at få lige i nærheden, hvis
behovet skulle opstå. Det er altid rart med en lokal forhandler og
jeg hilser dem velkommen tilbage” – udtaler Ole Østergård,
mælkeproducent fra Tim.
Brikkerne er faldet på plads
“Vi er glade for at tingene er faldet på plads og vi nu kan
fortælle at Holmsland Maskinforretning A/S er tilbage som Giant
forhandler, efter en periode. Det gode samarbejde var sat på
pause uden dramatik og vi ser positivt på fremtidsperspektiverne.
Hele forhandler nettet er nu på plads og der er 22 i Danmark og 20
i Sverige” udtaler Lars Vad fra Brdr. Holst Sørensen A/S – Giant
importøren i Danmark og Sverige.
Giant minilæssere fås i mange størrelser, alt afhængig af behov.
Egenvægt startende fra et ton og op til 4 ton. Alle maskiner er
udstyret med Kubota motorer startende på 20 hestekræfter og op til
60. Der produktudvikles løbende på fabrikken i Holland, og der
gøres meget for at imødekomme efterspørgslen fra kunderne. Seneste
nyhed fra Giant er Pro Inch.
Giant er kendt for høj løftekapacitet og lav egenvægt. Giant er
et af de markedsledende minilæsser brands i Danmark.






