Ny butterflyventil med dobbeltfunktion

Dette billede illustrere Ny butterflyventil med dobbeltfunktion

Under normal drift virker ventiler fra Dualis-serien som
elektro-hydraulisk drevne butterflyventiler. De åbner og lukker som
almindelige butterflyventiler med en kategori A tæthed iht. ISO
5208 / EN 12266-1.

I tilfælde af fejl vil et lod, der sidder på løftearmen, lukke
ventilen med en forudindstillet hastighed. Dette beskytter pumper,
vandturbiner og rørledninger mod voldsomme tryk og forhindrer
uønsket tilbageløb af mediet.

Den nye ventil med blød tætning er beregnet til applikationer i
vandtransport, vandforsyning, afsaltning af havvand, vandkraft og
industriel køling.

Aktuatoren er en kompakt enhed, som indeholder alle
elektro-hydrauliske komponenter. Således er der nem adgang til alle
vigtige komponenter og det er lettere at adskille og samle
aktuatoren. Ventilen skal tilsluttes trefaset 400V/50HZ
strømforsyning som standard. Åbne- og lukketider kan indstilles
præcist til systemets krav.

Dualis er designet i moduler for at kunne imødekomme
kundespecifikke ønsker, som f.eks. specielle kontrolsystemer,
forskelligt elektrisk måleudstyr, sensorer eller
kontrolenheder.

Cookie-indstillinger