Problemfrit stemningslys til Øster Fælled Torv
Under belægningen på Øster Fælled Torv er nedgravet 52
lystønder, som projekterer skiftende farver op på pladsen. Det
flotte lysshow var alt andet end uproblematisk for afdelingsleder
Michael Thorsted fra Hareskov Elektric, der har servicekontrakt på
områdets belysning.
– Det fungerede stadig ringere og blev meget dyrt at
vedligeholde. Det hele blev styret fra en kælder med enkeltvist
kabeltræk for hver farve. Altså var det nødvendigt med otte kabler
ud til hver af de 52 lystønder plus med en samlekasse i hver brønd.
Det gav ustandselig problemer, først og fremmest med fugt i
installationerne. Og det var meget bøvlet, hver gang der skulle
gøres noget, fordi glasset over brøndene skal løftes af med en
kran, fortæller han.
Tallerkenarmatur med egen styring
Hareskov Elektric henvendte sig til Lumiere for sparring.
Løsningen blev et specialfremstillet, tallerkenformet armatur med
egen styring og indvendig LED hele vejen rundt. – Vi lod en prøve
sidde vinteren over, og der var hverken problemer med fugt eller
andet. Derfor besluttede vi at lade Lumiere udskifte belysningen i
samtlige 52 brønde, fortæller Michael Thorsted.
Desuden skiftede Lumiere randbelysningen langs murene i gården,
der lyser op på Øster Fælled Kasernes facade. Her blev 125 små
lamper udskiftet med 6 W GU LED-spots af typen Nautico Pro.
Besparelser og bedre lyseffekt
Ud over et voldsomt reduceret servicebehov giver den nye løsning
også andre fordele. – Det fungerer meget bedre med individuelle
styringer. Samtidig er energiforbruget langt mindre og lyseffekten
bedre, fordi de hurtigere farveskift giver større dynamik. Tønderne
kører asynkront med hver sin RGB-cyklus, så alverdens farver kan
komme frem. Den kreative og inspirerende udendørsbelysning skaber
en god stemning for brugerne, siger Michael Thorsted, der er yderst
tilfreds.
– Selvom de eksisterende installationer er genbrugt, er det
lykkedes at nå frem til et velfungerende og problemfrit system. Det
har været muligt, fordi Lumieres skræddersyede løsning tager højde
for alle forhold på stedet, og fordi der bruges de helt rigtige
produkter, slutter Michael Thorsted.
Lumiere A/S tilbyder tusinder af belysningsprodukter til det
private og det professionelle marked – dels egne produkter, dels
fra belgiske Delta Light, italienske Egoluce og tyske Tobias Grau.
Til kontraktmarkedet leveres løsningerne oftest i samarbejde med
indretningsarkitekter og andre rådgivere, mens private kan købe
Lumieres produkter direkte på lumiereshop.dk samt hos den
lokale elinstallatør eller belysningsforretning.






