Konference: sådan sætter robotter skub i automatiseringen

Dette billede illustrere Konference: sådan sætter robotter skub i automatiseringen

Hvordan kan robotter være med til at sætte skub i
automatiseringen af mindre og mellemstore virksomheder?

Det er et af de spørgsmål, der tages op på en konference på
Automatik 2014. Messen holdes i dagene 9. – 11. september i Brøndby
Hallen med 167 udstillere.

På konferencen vil der være lejlighed til at høre, hvordan andre
virksomheder er kommet i gang med at automatisere deres produktion
blandt andet ved hjælp af robotter.

– Der er et stort behov for, at netop de mindre og mellemstore
virksomheder får forbedret deres produktionsprocesser, og derfor
vil konferencen blandt andet stille skarpt på, hvordan det kan ske
for et minimalt budget, siger Carsten Nøkleby, SESAM World, som
står for planlægningen af konferencerne.

Det specielle ved de fire SESAM-konferencer på Automatik 2014
er, at de alle er tilrettelagt efter, at deltagerne kan forene
konference og udstilling.

– Vi har valgt konferenceemner efter, at deltagerne bagefter kan
tage på guidede ture på egen hånd. De får udleveret en liste over
de udstillere, som har emner, der vedrører for eksempel robotter og
tilhørende teknologier. Det giver mulighed for en tættere dialog
med udstillerne på messen, tilføjer Carsten Nøckleby.

It-sikkerhed

En anden af de fire SESAM-konferencer vil fokuserer på de
it-sikkerhedsmæssige problemer, der kan være forbundet med Windows
XP operativsystemet i produktionen.

Anvendelse af Safe PLC i forhold til løsninger med traditionelle
PLC er emnet for en tredje konference.

Den fjerde konference handler om, hvordan standarderne OPC UA og
PackML kan anvendes i producerende virksomheder til at opnå et
standardiseret interface.

Læs mere om konferencerne under ‘Presse’ på automatik2014.dk

Cookie-indstillinger