Lynhurtig indsats mod statisk elektricitet

Dette billede illustrere Lynhurtig indsats mod statisk elektricitet

Statisk elektricitet er en trussel mod produktkvaliteten i alle
danske elektronik-virksomheder. De små lynudladninger (ESD) kan
nemlig medføre usynlige og uforudsigelige skader på de elektroniske
komponenter.

Men nu bliver det lettere og hurtigere for virksomhederne at få
et overblik over alle de potentielle kilder til den statiske
elektricitet og at finde og vælge de helt rigtige løsninger i
bekæmpelsen af ESD.

Det er firmaet Zenitech, der i samarbejde med 3d-empire har
udviklet en ny app, som samler den relevante viden og erfaring om
emnet og målretter informationerne til et praktisk anvendeligt
arbejdsredskab. Med denne app i hånden vil den ESD-ansvarlige i
virksomheden hurtigt og effektivt kunne identificere og løse
konkrete problemer med den statiske elektricitet.

Den nye app giver et visuelt overblik over de situationer,
steder og materialer, der kan være kilde til statisk elektricitet i
et typisk produktionslokale. Samtidig viser den i hvert konkret
tilfælde hvilket udstyr, der skal til for at måle ledningsevnen i
emnet, og hvordan denne måling skal udføres i praksis. Den
fortæller også, hvad grænseværdien er ifølge de internationale
ESD-normer – EN 61340-5, og hvilke nye og alternative
ESD-produkter, der med fordel kan anskaffes for at løse
problemet.

Zenitechs nye ESD-app kan hentes gratis på App Store og fungerer
på både iPhones og iPads. Der findes også en version til
Andriod-telefoner og -tablets, som kan hentes gratis på Google
Play.

Zenitech har adresse i Kolding og er en konsulent- og
handelsvirksomhed med speciale indenfor ESD- og renrumsprodukter.
Sortimentet omfatter blandt andet Europas vel nok bredeste program
indenfor ESD-udstyr til sikring af elektronik-arbejdspladser.
Zenitech tilbyder endvidere ESD-rådgivning og
ESD-auditering. 
Kontaktinformation 

Per Møller Jørgensen, Zenitech

Kokholm 3 B, 6000 Kolding

20770818 eller pmj@zenitech.dk

Cookie-indstillinger