HI-messen etablerer nyt metal-fokusområde

Fra venstre ses John Nyberg, chefredaktør, Teknovation, Lene Villadsen, Key Account Manager, MCH A/S, Sisse F. Merrild Nielsen, projektleder, MCH A/S, Ole Krabbe, koncerndirektør, AVN Gruppen A/S, og næstformand, BITVA, Lars Lynge, direktør, Yamazaki Mazak Danmark A/S, og Rudy Bonde, medindehaver, JR Tools ApS. De to sidstnævnte deler formandskabet for Industriel Bearbejdning i BITVA Foto: MCH/Tony Brøchner.

Fra venstre ses John Nyberg, chefredaktør, Teknovation, Lene Villadsen, Key Account Manager, MCH A/S, Sisse F. Merrild Nielsen, projektleder, MCH A/S, Ole Krabbe, koncerndirektør, AVN Gruppen A/S, og næstformand, BITVA, Lars Lynge, direktør, Yamazaki Mazak Danmark A/S, og Rudy Bonde, medindehaver, JR Tools ApS. De to sidstnævnte deler formandskabet for Industriel Bearbejdning i BITVA Foto: MCH/Tony Brøchner.

Maskiner, værktøj, svejsning og produktionsudstyr kommer i fokus, når HI-messen i 2027 byder på et nyt område dedikeret til metalbearbejdning. Fokusområdet skabes i samarbejde med Teknovation og BITVA og har til formål at give de besøgende en endnu bedre messeoplevelse og at styrke branchens faglige fællesskab. HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 5.-7. oktober 2027.

Et nyt mediesamarbejde mellem HI-messen og Teknovation har blandt andet til formål at skabe et endnu stærkere mødested for metalbearbejdningsindustrien. Udover at fremme det faglige fællesskab er det ambitionen at sikre udstillerne ekstra synlighed blandt de besøgende, herunder beslutningstagere og produktionsansvarlige. Mødestedet bliver en del af HI-messen i 2027 og er første skridt i bestræbelserne på at udvikle dialogen i branchen.

Sammen med MCH vil vi gerne skabe et samlingspunkt, der styrker dialogen, inspirerer til udvikling og bidrager til at fastholde den danske metalindustris position blandt de bedste i verden. Metalbranchen kan derfor på HI-messen i 2027 finde både tyngde, bredde og perspektiv samlet på ét sted, frem for at skulle vælge mellem forskellige, mindre arrangementer, konstaterer John Nyberg, chefredaktør, Teknovation.

Afgørende for vækst og innovation
Metalbearbejdningsindustriens nye mødested skabes i tæt dialog med brancheforeningen BITVA, der ser store perspektiver i tiltaget.

Det giver rigtig god mening at samle metalindustrien i et dedikeret fokusområde på HI 2027. Når CNC-maskiner, værktøj, svejsning og produktionsudstyr samles ét sted, styrker det både synligheden, samarbejdet og forretningsmulighederne i branchen – og den tætte faglige dialog og vidensdeling er afgørende for innovation og vækst i metalindustrien, påpeger Lars Lynge, medformand for BITVA-faggruppen Industriel Bearbejdning.

Mødestedet favner på samme tid en række beslægtede teknologier inden for CNC-metalbearbejdning, spåntagning, pladebearbejdning og værktøjer.

Naturlig styrkelse af metalområdet
Også i teamet bag HI-messen er forventningerne til det nye mødested store – projektleder Sisse F. Merrild Nielsen, MCH A/S, udtaler:

Det bliver lettere for både besøgende og udstillere at finde relevante løsninger, kompetencer og samarbejdspartnere. Vi oplever en stor efterspørgsel på specialiserede fagmiljøer på HI-messen, og derfor er det helt naturligt at styrke metalområdet i tæt samarbejde med branchens egne aktører. Ambitionen er at skabe et mødested, hvor man som besøgende får inspiration, konkrete løsninger og nye relationer med hjem.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 5.-7. oktober 2027. Læs mere på hi-industri.dk

LÆS også: Dansk Overfladeindustri bliver en del af HI-messen
HI Messen's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger